I dag griber jeg fat i en tragisk historie om en lidt fjern slægtning, nemlig min farmors onkel. Jeg har desværre ikke et billede af ham (endnu).
Da Magnus blev født en efterårsdag 1832 i den lille landsby Stae i Vester Hassing sogn, var han heldigvis helt uvidende om at han ville få et meget ulykkeligt liv.
Det startede såmænd meget godt. Da hans far var smed, var han sikret, at få et håndværk når han voksede op. Smed var jo et betydningsfuldt erhverv i det lille samfund. Selv om det var hårdt har han sikkert, i barndoms- og ungdomsårene syntes, at det var spændende, at gå til hånde og hjælpe sin far så meget, som sådan en lille knøs nu kunne.
Selv om det var meget tydeligt, at naboens tjenestepige Mariane, snart skulle føde, så alt stadig lyst ud, da de blev gift i 1854, to måneder før deres første lille pige, Sine Maria, blev født. Familien flyttede ind hos naboen, hvor Mariane var tjenestepige.
Der gik nu 4 år, hvor Magnus var smedesvend og blev udlært hos sin far. I 1858 fik de den næste datter, som til deres store sorg var dødfødt. Sådan gik det også ved de tre næste fødsler og ved den sidste i 1863 døde Mariane også i barselsseng. Nu var Magnus alene med en ni-årig pige.
Det var hårdt for Magnus. Han havde brug for en kone til at passe hjemmet og den lille pige, så han rejste sig igen og efter kun 1½ år som enkemand, giftede han sig i 1865 med en ny Mariane, denne gang var hun fra Vester Hassing by. Det ser ud til, at han i forbindelse med brylluppet flytter de få kilometer hen til Vester Hassing.
De havde åbenbart set lidt til hinanden før brylluppet for allerede en måned senere føder hun en livskraftig dreng, Jens. Nu synes den ulykkelig tid at være overstået og Magnus ser fremtiden lyst i møde. To år senere får de en ny opmuntring, i skikkelse af en lille pige, Marie.
Men der skulle kun gå lidt mere end to år før katastrofen igen rammer Magnus og hans familie. I 1870 ved den tredje fødsel dør både Mariane og barnet i barselsseng. Det har næsten ikke været til at bære for Magnus. Ganske vist var Sine Maria, fra første ægteskab sendt i pleje, men han havde to helt små børn og han var nu enkemand for anden gang.
Hvordan han klarer sig gennem dagligdagen vides ikke, men han får i hvert fald en husholderske til at hjælpe med hjem og børn. Årene går og i 1877 lige før jul venter der ham atter et slag af skæbnen. Han får at vide, at hans første datter Sine Maria, i en alder af kun 23 år, er død.
Ud af 8 børn er de seks døde, samt hans to ægtefæller. Selv på en tid, hvor det ikke var unormalt, at børn døde tidligt, så synes skæbnen, at have ramt Magnus særligt hårdt.
De følgende år, tror jeg Magnus har kæmpet sig igennem uden den store lyst til at arbejde eller i det hele taget, leve.
Men på trods af dette, har han i 1880 taget en lærling ind, så forretningen har da været i drift, men muligvis er smedjen begyndt at gå dårligt og med alle de dystre minder, er det til sidst blevet for meget for ham.
En kold vinterdag i 1883 bliver han fundet, hvor han har hængt sig selv i smedjen. Magnus har ment, at livet ikke længere var værd at leve.
Forhåbentlig var det ikke den lille Marie, der på dette tidspunkt var 15 år, der fandt sin far, men hun har nok været sendt i pleje eller været ude som tjenestepige – kan man da håbe.
