Sider

mandag den 15. marts 2021

Karen Johanne Sørensen (1921-2013)


Karen er født 15. marts 1921 på Stagsted Mark mellem Hjallerup og Dronninglund. Hun er det sidste af de seks børn som forældrene Hansigne og Thomas Sørensen får. Det er ligeligt fordelt, tre drenge og tre piger.

Karens fødsel i Kirkebogen
Karens fødsel i Kirkebogen

Ved hendes konfirmation i april 1935 er familien flyttet syd for Limfjorden, til Klæstrup, Vokslev ved Nibe, og det er også i Nibe kirke hun bliver konfirmeret.

I begyndelsen af krigen er hun husassistent og bliver, søndag 16. november 1941, gift i Vokslev kirke i Himmerland med arbejdsmand Svend Aage Christen Graae Michelsen fra Farstrup. Efter brylluppet bor de nogle år i Vokslev, hvor Svend Aage arbejder på kalkværket. I 1942 får de sønnen Knud.

Karen bliver viet

I 1946 overtager de Svend Aages mormors ejendom (nuværende Staunvej 12) i Staun ved Farstrup, med udsigt over Limfjorden, hvor de kommer til at bo i 31 år. Her får de deres to sidste børn, Aase i 1948 og Ingolf i 1950.

I 1977 sælger de gården til sønnen Knud og flytter i parcelhus på Stentevej 10 i Farstrup.

Her i Farstrup deltager de flittigt i det lokale foreningsliv, blandt andet dyrker de folkedans sammen.

Karen er i årene fra 1990 til 1996 formand for Farstrup Pensionistforening, en post hendes mand tidligere har haft.

Svend Aage dør i efteråret 2004 og Karen når den høje alder af næsten 92 år og dør 21. januar 2013. De er begge begravet på Farstrup kirkegård.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar