Da Rebekka, som hun bliver kaldt, bliver født på den
lille gård Grønslet (jævnet med jorden i 1940 da lufthavnen blev anlagt), der
ligger på Østerhalne Hede ved Vadum lidt vest for Nørresundby i det tidlige
forår, nemlig 2.
Påskedag, 3. april 1899, har hun allerede en 1½ år gammel storesøster. Familien
er lige flyttet til Vadum fra Hvorup, hvor hendes storesøster er født. Hun
bliver døbt søndag 16. juli i Vadum Kirke. Fadderne er hendes morbror, Morten
Nielsen, hendes mors søster Caroline samt en nabo fra Grønslet Mark, August
Nørgaard.Som et lille kuriosum, så er hendes to fætre, Marinus
Christian og Marius fra Hvorup, på henholdsvis 20 og 18 år, på hendes fødedato,
ombord på dampskibet SS Scotsman ude midt i Atlanterhavet, på vej til at
emigrere til Amerika, men det er lille Jenny naturligvis helt ligeglad med. Hun
er bare glad for at være født.
I 1913 bliver hun konfirmeret, også i Vadum
Kirke, 1. søndag efter påske den 30. marts.
Hendes skolegang er givetvis i den lokale
landsbyskole.
På et tidspunkt mellem 1906 og 1911 er
hendes mormor Maren Kirstine flyttet ind hos familien. Hun er godt oppe i
80’erne, og kræver sikkert nogen pleje. Hun bliver boende til sin død i 1915.
I begyndelsen af 1916 får hendes far arbejde
som vejmand i Lindholm og de flytter fra det lille husmandsbrug ind til
Lindholm.
Her finder hun i begyndelsen af sommeren ud
af at man kan bade lige i nærheden af hjemmet. Sammen med sin far, går hun ned
til Lindholm å’s udmunding. Det er godt nok inde på den nyetablerede Dansk
Andels Cementfabriks område, og der er afmærket med ”Adgang forbudt” skilte,
men det er der ikke nogen der tager sig af.
Det bliver skæbnen for den lille familie og det
medfører en fyldig omtale i Aalborgs aviser, mest i Amtstidende og første
artikel allerede samme eftermiddag. Endvidere kommer der i de
følgende dage mindre omtaler i de fleste af landets aviser.
Her kommer Aalborg Amtstidendes artikler, inklusiv baderåd, med
den originale sprogbrug og stavemåde.
Aalborg Amtstidende Onsdag 26/7 1916
Dobbelt Ulykke - Fader og Datter druknet
Vejmand Valdemar Jensen druknede under
forsøget paa at redde sin Datter.
Ved Lindholms Aas Udløb i Limfjorden er der
i Eftermiddags sket den Ulykke, at Vejmand Valdemar Jensen og hans 17-aarige
Datter Rebekka er druknede. Pigen var gaaet ud for at bade og var kommet ud i
et stort Hul, som fandtes i Nærheden, og hvor hun ikke kunde bunde. Hun raabte
om Hjælp, og Faderen, der befandt sig paa Bredden i Nærheden, sprang straks ud
med Tøjet paa for at redde hende. Nogle Børn, der løb og legede paa Stranden,
saa, at Jensen fik fat i den druknende, men derefter forsvandt de begge. De kom
til Syne et par Gange, men blev saa borte. Der blev hurtigt kaldt folk til, og
det lykkedes forholdsvis snart at finde Jensen, men da var Døden allerede
indtraadt. Endnu ved Redaktionens Slutning har man ikke fundet Liget af Pigen.
Valdemar Jensen er nylig bleven ansat som
Vejmand. Tidligere hadde han vistnok boet i Nørhalne. Han efterlader sig en
svagelig Hustru og en halvvoksen datter.
------------------------
Aalborg Amtstidende Torsdag 27/7 1916
Badeulykken ved Lindholm
- Vær Forsigtig
Det er naturligt, at Sindene bliver
opskræmte, naar der sker en Ulykke som den ved Lindholm i Gaar. De fleste af os
gaar hver Dag i Vandet og lader os kærtegne af de Bølger, der i Gaar stjal to
Liv. Hvor er det da muligt at lade være med at tænke paa, at sligt kan ske.
Nogle vil maaske spørge hvordan kan det ske? Vi skal da oplyse lidt nærmere om,
hvordan det gik til. Den unge Pige var gaaet ud at bade. Hendes Fader var med
og gik og soppede i Vandet, paaklædt. Hun spurgte da, hvor langt
hun maatte gaa ud, og han svarede, saa langt, at Vandet naar til Bæltestedet.
Men da hun kom saa langt, faldt hun i et Hul, en Udgravning, som Muddermaskinen
har lavet, da der i Fjor blev taget Fyld til Nørresundby Havn. Hun raabte om
Hjælp, og Faderen raabte igen, at hun skulle holde sig oppe et Øjeblik, saa
skulde han være der. Og han skyndte sig saa derved, men Resultatet blev altsaa
det sørgelige, at begge blev derude. Nogle Børn, der ogsaa gik og soppede, saa
det og kom rædselsslagne op til Husene og fortalte det. Man løb straks derned
og fik Manden op, men i Stedet for at lade ham ligge paa Strandbredden og søge
at faa Vandet ud af Lungerne, bar man ham op til Huset, hvor han boede. Der
fandt Redningskorpset og Læge Alsted ham. Bullmotoren blev straks sat i
Virksomhed, efter at Vandet var udtømt. Men da det blev oplyst, at det var
halvanden Time siden Manden var blevet trukket op, saa var alle Forsøg
naturligvis frugtesløse, og man opgav derefter ogsaa efter tyve Minutters
Arbejde - Læge Alsted konstaterede, at Døden var indtraadt. Søgningen efter
Pigen blev fortsat til i Aftes, da man endelig fandt hende. Baade hun og hendes
Fader vil blive begravet i Nørresundby paa Lørdag Klokken halv to.
Eftertanke
Udgravningen, som Pigen faldt i, er saa vidt
vi ved, ikke afmærket, skønt det strækker sig indenfor "det blanke
Vands" Grænse. Dette kan maaske kaldes uforsigtigt og uforsvarligt. Den er
det maaske ogsaa. Men enhver der er lidt kendt med Limfjorden vil jo vide, at
den ikke blot er lumsk med hensyn til Strøm, men ogsaa paa Grund af
Bundforholdene, idet det dybe Vand kommer saa brat. Det er ikke blot ved
Udgravningen, at man, når man er kommet i Vand til Bæltestedet, pludselig
mærker, at Bunden forsvinder. Vi skal f.Eks. nævne, at paa den ene Side af
Cementfabrikkens Bro er der kun et par Fod Vand, medens der paa den anden er
indtil en Snes Fod. Og saadan er der langs hele Fjordlinien. Der, hvor
Strømløbet skærer sig ind, bliver det meget dybt paa en Gang - Det vidste den
forulykkede Pige maaske ikke, Familien har indtil for kort Tid siden boet i
Vester Halne, men det ved mange af dem der hver Dag vader ud fra aaben Strand
og derfor bør ingen gaa i Vandet uden for Badeanstalten !
Nørresundby og Aalborg er saa vel forsynet
med Badeanstalter, at enhver, der vil i Vandet, kan komme det der fra. Hvorfor
i Alverden saa sætte Livet i vove af Magelighedshensyn, eller fordi man har den
Grille at det er rarere at bade fra Stranden end fra en Anstalt. Det kan ikke
siges ofte nok og stærkt nok, at langt de fleste Badeulykker sker, fordi den
eller de paagældende har været uforsigtige. Hvorfor kan Mennesker aldrig lære
at rette sig efter Advarsler ? - Det Sted paa Stranden, hvorfra den unge Pige i
Gaar er gaaet ud, ligger indenfor Cementfabrikkens Omraade, og ved alle Nedgange
dertil staar der Skilte med "Adgang forbudt". Man vilde ikke ænse
dem, men følge sit eget Hoved, hvis man netop faldt paa at ville i Vandet fra
Stranden. Man skulde jo ellers synes, at det er dyre Lærepenge, der maa gives
for at faa slaaet fast, at man skal være forsigtig ! - Hvorfor vil Folk da ikke
tage ved lære ?
Enhver, der bader et Sted, hvor vedkommende
ikke er kendt med Forholdene og ikke som ved en Anstalt har Garanti for,
hvordan der er, han maa forme sin Tanke saadan:
I Gaar dig, i Dag mig ! Lyt dog til og lyd
vort Raad: VÆR
FORSIGTIG !
Ulk
