Anders Martinus Pedersen (1863-1933)

 

Et år før 2. Slesvigske Krig (den vi også kender som Krigen i 1864) brød ud bliver Anders Martinus Pedersen født torsdag 5. marts 1863 i Hvorup, som den 9’ende og sidste i Peder Christensens og Maren Mickelsdatters store familie. Reelt er familien ikke så stor, for fem af hans ældre søskende er død i en meget tidlig alder.

Martinus, som han kaldes i daglig tale, er født på Glimmengaard, som er en gård der ligger i rækken af gårde nord for kirken, det der kaldes Smalby.

Han mister sin far i vinteren 1869 da han kun er fem år gammel. Hans far blev kun 48 år.

I foråret, 1. søndag efter påske, den 8. april 1877 bliver han konfirmeret i Nørresundby kirke og præsten skriver at hans kundskaber (og det er jo hans dygtighed til at lære de religiøse skrifter udenad, der menes) er gode og at han opfører sig meget godt.

På dette tidspunkt er han selvfølgelig for længst begyndt at hjælpe sin mor med gårdens daglige opgaver, og det er mange. 

Elsmine og Martinus Pedersen

Ni år senere, 16. november 1886, da han er 23 år, bliver han gift med sin halvkusine, 20-årige Elsmine Johanne Olsen fra det nærliggende Voerbjerg. Deres morfædre er brødre. Det med det nære familieskab er ikke usædvanligt i området. Rigtig mange af familierne i Hvorup har nære familiemæssige relationer.

I løbet af de næste tyve år gør han sine forældre kunsten efter og får ni børn. Af dem er er en der dør som spæd og to dør barnløse i midten af 20’erne.

Allerede før giftermålet har han overtaget Glimmengaard og hans mor bor nu på aftægt på gården til hun dør i 1901.

Omkring århundredeskiftet bliver Martinus valgt til grandefoged i Hvorup, hvilket han er indtil 1930. Endvidere sidder han i Sundby-Hvorup sogneråd fra 1909-1913, hvilket jo tyder på at han er velanset i lokalsamfundet.

Glimmengaard er en stor gård på 90 tdr land som er spredt vidt omkring: Nørre eng ved Hvorupgård tre km fra gården, Nymarken to km borte, kæret og mosen 1-2 km og hjemmemarken lige omkring gården.

Dyreholdet er på 12-14 køer, ca 20 ungkreaturer, 6-7 heste, masser af svin og selvfølgelig høns og ænder.

Dertil kræves, ud over familien med de mange børn, et folkehold på to karle og af og til en husmand samt 2-3 tjenestepiger.

En af børnene betegner hjemmet som meget gæstfrit, og også for børnenes kammerater stod døren åben, hvilket gjorde at der var liv og lystighed i huset. Martinus og Elsmine angives at være ungdommelige og glade højt op i årene. Hvis det gik lidt for livligt til indendøre, så havde Martinus altid noget arbejde ude i det fjernest hjørne af marken der skulle klares. Så blev der ro i huset.

Det er altså en veldrevet gård, som Martinus og Elsmine kan overlade til næste generation. Traditionen med at leve på aftægt hos næste generation på gården findes ikke mere, så Martinus og Elsmine flytter ind i et hus på Bertel Holts Vej i  Lindholm. Her dør Martinus af nyrebetændelse 26, oktober 1933 i en alder af 70 år. Han bliver stedt til hvile på Hvorup kirkegård.

Hans kone overlever ham med 25 år og dør på Aalborg Plejehjem i Aalborg Vestby i 1958.