Ole Christian Jensen (1830-1886)

Så er jeg kommet til endnu en tipoldefar. Denne gang er det min farmors morfar. Og ham har jeg desværre heller ingen billeder af.

Ole kom til verden i foråret 1830, på Fælget i Lendum, midt mellem Hjørring og Frederikshavn. Her boede han hele sin barndom. På et tidspunkt, sandsynligvis kort efter hans konfirmation i 1845 kom han ud at tjene.

Da han var 20 år, gjorde hans far selvmord ved at hænge sig. Hvordan det har påvirket ham, og familien, er ikke let at vide, men det har da været en stor omvæltning, da det jo er faderen der skulle skaffe udkommet til familien.

Efter faderens død, tager Ole i efteråret 1851 til Flade ude ved Kattegatskysten. Her finder han en pige, fiskerdatteren Sidsel Olesdatter, som han vist gerne vil se mere til.

De næste par år ser det, af kilderne, ud til at de har fået tjeneste forskellige steder i omegnen. Hun bl.a. i Understed, mens det tyder på at Ole var i Torslev.

Sammen rejser de i november 1854 sydpå til Grindsted ved Vodskov næsten nede ved Nørresundby, hvor han er han blevet tjenestekarl hos proprietær Rathlev Bie på Raunholt.

Mon ikke de har snakket noget sammen om deres fremtid (så meget som det nu kunne lade sig gøre for folk af bondestanden på denne tid) for i slutningen af 1856 fik de begge tjeneste i Ørum sogn, han på Nørre Raunstrup, hun i Vester Kraghede og de blev da også, 4 år senere, i 1859, gift med hinanden i Ørum kirke.

De flyttede i eget hus på Lemb mark i Hellevad sogn, hvor de boede i 1880 og havde 2 børn og en plejedatter.

Ved Oles død, kun 56 år gammel, 25 maj 1886 boede familien på Katholm Mark i Hellevad sogn.

Se Oles familie her 



Vis stort kort

Morten Nielsen (1848-1931)

Morten og Micoline i deres fine stue

En efterårsdag i september 1848 fik Maren og Niels Christensen i Koldkærgård/Kragelund deres anden søn, Morten. Hans far købte Hvorup Mølle, men nåede aldrig selv at komme til at bo der. Morten var, som nævnt, den andenfødte, men da hans storebror, Christen, døde som 18-årig, var det naturligt, at det blev Morten der overtog Hvorup Mølle. Denne overtagelse skete i slutningen af vinteren 1877 umiddelbart efter hans giftermål med Micoline Marie Pedersdatter, en lokal pige fra Hvorup. Derefter var det selvfølgelig meget naturligt at han i lokalsamfundet blev kaldt ”MølleMorten”.

Hvad var det så han overtog?

Det var en mager og bakket sandlod, hvoraf en del senere er tilplantet. Det var derfor væsentlig mølleriet, der skulle skaffe mad på bordet. Men da motorkraften senere gjorde sit indtog på egnen, var Morten klar over, at æraen for vindmøller som stabil indtægtskilde var overstået. Han købte derfor 12 td land god jord til, og senere, da elektriciteten kom til byen, nedlagde han helt mølleriet. Som erstatning herfor købte han yderligere en del jord, således at han nu var ejer af en god lille bondegaard paa ca. 35 td land, som var nok til at han kunne forsørge sin familie.

Morten og Micoline fik fem sønner (De 5 møllersønner):

• Niels, der blev lærer
• Peder, der overtog gården
• Marinus Christian, der emigrerede til USA, hvor han kalder sig Christ Nelson
• Marius, der også emigrerede, sammen med sin storebror, men dør efter få år
• Anders, der blev gårdejer i Vodskov

Efter Peder overtog gården, blev Morten og Micoline, boende på gården, gik lidt til hånde, men blev ellers plejet og passet af sønnen.

På et tidspunkt kort efter afslutningen af 1. Verdenskrig, 1919, oplevede Morten og Micoline den store glæde, at få besøg af deres søn, som var udvandret til USA. I løbet af de par måneder han opholdt sig i Hvorup, må der om aftenerne være blevet fortalt lange og spændende beretninger om livet i Amerika. Han har sandsynligvis også besøgt naboerne i Hvorup og sin lillebror Anders i Vodskov. Mon storebror Niels, der var lærer i Vejle har været på besøg i Hvorup, eller Marinus (Christ) har besøgt ham i Vejle? Det var i hvert fald sidste gang han så sine forældre og brødre. En stor oplevelse har det utvivlsomt været i det lille samfund.

Ved deres guldbryllup i februar 1927, er de dog mærket af de mange års slid og slæb. Morten er, trods sine 78 år, rimelig rask og rørig, men har et noget svækket syn, men ikke mere end, at han stadig kan læse den daglige avis, Amtstidende, som han har læst og abonneret på siden den udkom første gang i 1889.

Micoline, derimod, er for det meste sengeliggende, på grund af en hjerneblødning, hun pådrog sig som 75-årig, og hun døde 3 måneder efter guldbrylluppet.

Morten levede 4½ som enkemand før han døde fredelig, 83 år gammel, i slutningen af 1931.

Sønnen til Mortens fætter, Marcus Pedersen, der var lektor ved Sorø Akademi, skrev i sine ”Erindringer fra et århundrede” side 12, denne lille beretning om Morten og resten af familien:

Mølle-Morten

Oppe på bakken lå møllen. Der kom vi af og til – ikke ofte! Vi havde selv husmølle på laden, men det var jo et eventyrligt sted: Sikke kræfter der her udfoldede sig, når der var fuldt sejlpres, og Mølle-Per, sønnen, regerede med kværnene og sækkene. Der var frit spil fra alle verdens kanter for alle vinde! Nu er møllen borte. Den var en pryd for landskabet. I læ af bakken og skjult af fyr og gran lå møllerens hus. Den gamle: Mølle-Morten var gift med fars kusine: Line. Der var hyggeligt i deres stuer. Line var en læser, og hende kunne man ikke hamle op med. Den ældste søn hed Niels – Mølle-Niels. Han var skolelærer, ansat ved skolevæsenet i Vejle. Han var en usædvanlig smuk mand. I ferierne kom han hjem og hyggede sig der og omgikkes ingen. Den ældste broder rejste til Amerika og kom hjem på besøg: Christian Nielsen: Kris Nelson. Han var en fin mand, og der var intet forlorent ved ham: Jeg må have været i mellemskolen ved hans sidste besøg. Vi talte engelsk med hinanden og han besøgte os af og til, når jeg var hjemme på ferie. (Måske besøgte han mig også i Sorø?). Men også hans skæbne fortoner sig i det ukendte. Der var også en søn: Anders. Han var også en tur i Amerika, men kom hjem, giftede sig og blev hjemme som landmand. Jeg kan endnu med stor sikkerhed se for mig Morten med piben varm siddende for bordenden, smilende og snakkende og Line travlt beskæftiget med bogen eller køkkenet. Der var en god duft af gode dage i dette hjem. Jeg synes jeg kan huske, at han kaldte mig ”ajunk”. Det må altså have været efter 1920.

Spørgsmål jeg meget gerne vil have hjælp til:

• Hvornår blev vindmøllen nedtaget?
• Findes der mon et billede af Hvorup Mølle? Ikke bare Møllegården, men selve vindmøllen? 
• Var det hele arbejde eller havde han også andre hverv i lokalsamfundet?

Se slægten her 

Kortet herunder viser placeringen af Hvorup Møllegård. Zoom ind på kortet og se på streetview hvordan den ser ud idag.

Severine Katrine Klemmensen (Bech) (1874-1950) 140 år

Katrine i 1941, som 67-årig

I dag er det 140 år siden min oldemor på mødrene side, Katrine, som hun blev kaldt, blev født i marts 1874 langt ud på Nørheden ved Ajstrup et par mil nord for Nørresundby. Hendes fars lillesøster, Karen Marie samt nogle naboer stod faddere ved hendes dåb i Ajstrup kirke i foråret. 
Katrines farfar kom fra Norge, fra Kragerø der ligger på sydkysten mellem Larvik og Kristiansand.

Ved hendes efterårs konfirmation i 1888 i Sulsted kirke, boede hun og hendes forældre stadig på Nørheden. Det samme viser folketællingerne indtil hendes bryllup i Ajstrup kirke efteråret 1897 med Niels Marinus Klemmensen der kom fra Kraghede er par kilometer øst for Tylstrup.

Kort efter ægteskabet flyttede de nygifte ind hos hendes forældre på Nørheden. 

Senest ved hendes fars død i 1913 overtager de ejendommen, mens moderen Jacobi bor hos dem til sin død i sommeren 1916. 

I 1936 ser det ud til, at de flytter fra ejendommen og ind til Tylstrup by.

Deres 4 børn, er alle født på Nørhede mellem 1899 og 1914.

Det har ganske givet været er hårdt og slidsomt liv de har haft i det lille husmandsted, hvor også børnene skulle hjælpe for at få det hele til at gå.

Ved Katrines død i marts 1950 bor ægteparret på Hjørringvej 12, Tylstrup. Hun bliver begravet på Ajstrup kirkegård.

Se Katrines familie

Bodil Marie Pedersdatter (1790-1844) Egholm Skole

I denne uge handler det om min tip2oldefars søster på min mors side af familien. Hun blev født i disse dage for 224 år siden og har efterladt sig et minde som stadig kan ses og som bruges flittigt i dag.

Bodil blev født på en gård i Hvorup ved Nørresundby i slutningen af februar eller begyndelsen af marts 1790 midt i en børneflok på 7 børn. Bodil fik et svært liv, som hun ikke havde mulighed for, på nogen måde at styre selv. På trods af svære betingelser har hun alligevel formået at klare sig pænt og markere sig i hendes tid og i eftertiden. Ikke prangende, men man har sikkert lagt mærke til hende. Om ikke før, så i hvert fald da hun døde.

Hendes mor døde lige før hendes 10 års fødselsdag. Hendes far, der var kusk hos krigsråd Glerup på gården Rødslet, giftede sig snart igen, men hun er jo nok alligevel kommet ud at tjene i en tidlig alder. Hvis ikke, så er hun i hvert fald kommet det da også hendes far døde lige før hendes 19 års fødselsdag. Nu skulle hun jo klare sig selv.

Det næste jeg ved om hende, er at hun i 1834, som ugift 44-årig er tjenestepige hos mølleren, Søren Pedersen, på Egholm. Muligvis har hun boet her lige siden hendes far døde.

I 1842 opretter hun testamente, som i afskriften fra Kr Værnfelt i Egholmbogen 1935 s128-129, lyder:

En ældre Pige, Bodil, som havde opholdt sig meget paa Egholm, som ikke har været gift, ei heller har Livsarvinger, har paa Grund af, at Øen Egholms Fattigforstanderskab har lovet at forskaffe mig Huus Ophold og Pleie, saa længe jeg lever, samt efter min Død besørge min anstændige Begravelse - besluttet og fastsat, som min sidste Vilie, at Fattigkassen paa berørte Egholm skal, efter min Død være Eier af alt, hvad jeg maatte efterlade mig - intet undtaget.

Denn min sidste Villie underskrevet af mig med Formynder i Notarius Publicus' Nærværelse.

At Værdien af mine Eiendele ikke for Tiden overskrider 150 Rigsbankdaler forsikres paa god Tro og Love

p.t. Aalborg, d 9 December 1842.

 

Som Formynder                             Bodil Marie Pedersdatter

Niels Jensen Smed                                  m.f.P.

Hvordan hendes relation til Egholms Fattigforstanderskab har været, står ikke helt klart, men 150 Rigsdaler har været en betydelig sum for en tjenestepige.

Men dette testamente (aftale) var i hvert fald en god forretning for Egholm, for Bodil døde på Egholm allerede 2 år efter, i december 1844. Hendes Penge - nu øget til 168 Rigsdaler – blev i 1850 anvendt til den ny Skole, som kom til at koste 342 Rigsdaler ialt. Per Smed, som var Skolepatron, forstrakte under Opførelsen Forstanderskabet med et større Pengebeløb.

Dette viser jo også noget om værdien af, det der forekommer os i 2014, at være et beskedent beløb. Men arven efter hende kunne betale næsten halvdelen af en skolebygning. Ikke dårligt af en pige fra Hvorup.

Billedet viser Egholm gamle skole som den ser ud i dag. Den er naturligvis vedligeholdt og moderniseret og bruges i dag til kolonier, lejrskole, udflugtsmål, weekendophold og privatfester

/