Sider

fredag den 7. marts 2014

Severine Katrine Klemmensen (Bech) (1874-1950) 140 år

Katrine i 1941, som 67-årig
I dag er det 140 år siden min oldemor på mødrene side, Katrine, som hun blev kaldt, blev født i marts 1874 langt ud på Nørheden ved Ajstrup et par mil nord for Nørresundby. Hendes fars lillesøster, Karen Marie samt nogle naboer stod faddere ved hendes dåb i Ajstrup kirke i foråret. 
Katrines farfar kom fra Norge, fra Kragerø der ligger på sydkysten mellem Larvik og Kristiansand.
Ved hendes efterårs konfirmation i 1888 i Sulsted kirke, boede hun og hendes forældre stadig på Nørheden. Det samme viser folketællingerne indtil hendes bryllup i Ajstrup kirke efteråret 1897 med Niels Marinus Klemmensen der kom fra Kraghede er par kilometer øst for Tylstrup.
Kort efter ægteskabet flyttede de nygifte ind hos hendes forældre på Nørheden. 
Senest ved hendes fars død i 1913 overtager de ejendommen, mens moderen Jacobi bor hos dem til sin død i sommeren 1916. 
I 1936 ser det ud til, at de flytter fra ejendommen og ind til Tylstrup by.
Deres 4 børn, er alle født på Nørhede mellem 1899 og 1914.
Det har ganske givet været er hårdt og slidsomt liv de har haft i det lille husmandsted, hvor også børnene skulle hjælpe for at få det hele til at gå.
Ved Katrines død i marts 1950 bor ægteparret på Hjørringvej 12, Tylstrup. Hun bliver begravet på Ajstrup kirkegård.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar