Morten Nielsen (1848-1931)

Morten og Micoline i deres fine stue

En efterårsdag i september 1848 fik Maren og Niels Christensen i Koldkærgård/Kragelund deres anden søn, Morten. Hans far købte Hvorup Mølle, men nåede aldrig selv at komme til at bo der. Morten var, som nævnt, den andenfødte, men da hans storebror, Christen, døde som 18-årig, var det naturligt, at det blev Morten der overtog Hvorup Mølle. Denne overtagelse skete i slutningen af vinteren 1877 umiddelbart efter hans giftermål med Micoline Marie Pedersdatter, en lokal pige fra Hvorup. Derefter var det selvfølgelig meget naturligt at han i lokalsamfundet blev kaldt ”MølleMorten”.

Hvad var det så han overtog?

Det var en mager og bakket sandlod, hvoraf en del senere er tilplantet. Det var derfor væsentlig mølleriet, der skulle skaffe mad på bordet. Men da motorkraften senere gjorde sit indtog på egnen, var Morten klar over, at æraen for vindmøller som stabil indtægtskilde var overstået. Han købte derfor 12 td land god jord til, og senere, da elektriciteten kom til byen, nedlagde han helt mølleriet. Som erstatning herfor købte han yderligere en del jord, således at han nu var ejer af en god lille bondegaard paa ca. 35 td land, som var nok til at han kunne forsørge sin familie.

Morten og Micoline fik fem sønner (De 5 møllersønner):

• Niels, der blev lærer
• Peder, der overtog gården
• Marinus Christian, der emigrerede til USA, hvor han kalder sig Christ Nelson
• Marius, der også emigrerede, sammen med sin storebror, men dør efter få år
• Anders, der blev gårdejer i Vodskov

Efter Peder overtog gården, blev Morten og Micoline, boende på gården, gik lidt til hånde, men blev ellers plejet og passet af sønnen.

På et tidspunkt kort efter afslutningen af 1. Verdenskrig, 1919, oplevede Morten og Micoline den store glæde, at få besøg af deres søn, som var udvandret til USA. I løbet af de par måneder han opholdt sig i Hvorup, må der om aftenerne være blevet fortalt lange og spændende beretninger om livet i Amerika. Han har sandsynligvis også besøgt naboerne i Hvorup og sin lillebror Anders i Vodskov. Mon storebror Niels, der var lærer i Vejle har været på besøg i Hvorup, eller Marinus (Christ) har besøgt ham i Vejle? Det var i hvert fald sidste gang han så sine forældre og brødre. En stor oplevelse har det utvivlsomt været i det lille samfund.

Ved deres guldbryllup i februar 1927, er de dog mærket af de mange års slid og slæb. Morten er, trods sine 78 år, rimelig rask og rørig, men har et noget svækket syn, men ikke mere end, at han stadig kan læse den daglige avis, Amtstidende, som han har læst og abonneret på siden den udkom første gang i 1889.

Micoline, derimod, er for det meste sengeliggende, på grund af en hjerneblødning, hun pådrog sig som 75-årig, og hun døde 3 måneder efter guldbrylluppet.

Morten levede 4½ som enkemand før han døde fredelig, 83 år gammel, i slutningen af 1931.

Sønnen til Mortens fætter, Marcus Pedersen, der var lektor ved Sorø Akademi, skrev i sine ”Erindringer fra et århundrede” side 12, denne lille beretning om Morten og resten af familien:

Mølle-Morten

Oppe på bakken lå møllen. Der kom vi af og til – ikke ofte! Vi havde selv husmølle på laden, men det var jo et eventyrligt sted: Sikke kræfter der her udfoldede sig, når der var fuldt sejlpres, og Mølle-Per, sønnen, regerede med kværnene og sækkene. Der var frit spil fra alle verdens kanter for alle vinde! Nu er møllen borte. Den var en pryd for landskabet. I læ af bakken og skjult af fyr og gran lå møllerens hus. Den gamle: Mølle-Morten var gift med fars kusine: Line. Der var hyggeligt i deres stuer. Line var en læser, og hende kunne man ikke hamle op med. Den ældste søn hed Niels – Mølle-Niels. Han var skolelærer, ansat ved skolevæsenet i Vejle. Han var en usædvanlig smuk mand. I ferierne kom han hjem og hyggede sig der og omgikkes ingen. Den ældste broder rejste til Amerika og kom hjem på besøg: Christian Nielsen: Kris Nelson. Han var en fin mand, og der var intet forlorent ved ham: Jeg må have været i mellemskolen ved hans sidste besøg. Vi talte engelsk med hinanden og han besøgte os af og til, når jeg var hjemme på ferie. (Måske besøgte han mig også i Sorø?). Men også hans skæbne fortoner sig i det ukendte. Der var også en søn: Anders. Han var også en tur i Amerika, men kom hjem, giftede sig og blev hjemme som landmand. Jeg kan endnu med stor sikkerhed se for mig Morten med piben varm siddende for bordenden, smilende og snakkende og Line travlt beskæftiget med bogen eller køkkenet. Der var en god duft af gode dage i dette hjem. Jeg synes jeg kan huske, at han kaldte mig ”ajunk”. Det må altså have været efter 1920.

Spørgsmål jeg meget gerne vil have hjælp til:

• Hvornår blev vindmøllen nedtaget?
• Findes der mon et billede af Hvorup Mølle? Ikke bare Møllegården, men selve vindmøllen? 
• Var det hele arbejde eller havde han også andre hverv i lokalsamfundet?

Se slægten her 

Kortet herunder viser placeringen af Hvorup Møllegård. Zoom ind på kortet og se på streetview hvordan den ser ud idag.