Jeg kender ikke
noget til Leanous’ tidligste barndom, men i begyndelsen af 1900-tallet flytter
familien til Pipestone County i Minnesota, hvor han er angivet som tjenestekarl
på sin fars gård.
I december 1914
bliver han gift i Woodstock, Minnesota, med Mabel Anderson fra Iowa. Efter
brylluppet flytter de nygifte til hans kones hjemegn i Sioux City i Iowa. Her
bliver han ansat som slagter op gennem 1920-erne og parret får sønnen Harold i
1919.
I 1927 dør hans
far og derfor flytter hans mor, Johanne, fra Minnesota til Iowa og bor hos ham.
To år senere i efteråret 1929 har han så den store sorg at miste sin hustru,
Mabel, kun 34 år gammel.
Han uddanner sig nu til mejerist og specialiserer sig i at producere smør. Efter nogle få år gifter han sig i starten af 1935, med Lelah Norma Small, der er født i Wisconsin. Det bliver dog et meget kort ægteskab, for Lelah dør 40 år gammel lige før julen 1937. Der går nu nogle år hvor han lever alene som enkemand.
I
løbet af sin tid i Sioux City bor han seks forskellige steder i byen.
Året 1950 er
lige begyndt, da en ny tragedie rammer Leanous’ familie. Hans søn, Harold,
bliver dræbt i en trafikulykke under en snestorm. Han er lige vendt hjem fra
militærtjenesten, har overlevet deltagelsen i Anden Verdenskrig og er kun 31
år
Men livet skal gå
videre og i 1952 gifter Leanous sig for tredje gang. Denne gang med Maude Pearl
Hence, der er født i Atlanta, Missouri.
For at nyde
deres otium flytter de to, omkring 1960, til New Port Richey på Floridas
vestkyst 100 kilometer fra Orlando.
Men ulykkerne
flytter åbenbart med til Florida. I midten af januar 1963 går der under
madlavning ild i noget stegefedt i panden på komfuret og i forsøget på at
slukke ilden, bliver Leanous’ hustru Maude, slemt forbrændt, hvorefter Leanous
kører hende til skadestuen. I mellemtiden spreder branden sig og brandvæsnet
bliver tilkaldt. De når heldigvis at få slukket branden så kun køkkenet og noget
af loftsetagen bliver skadet. Tragisk nok omkom naboen i sit forsøg på at
hjælpe med at slukke branden.
Leanous dør i sommeren 1969 og hans kone, Maude, syv år efter.