I dag er det min oldefars bror, Christens 175 års fødselsdag.
Christen
får ikke et langt liv. Han kommer til verden lige før jul 1846 på gården
Kragelund i Hvorup, som første barn af Niels Christensen og Maren
Mortensdatter. Men han er syg og meget svag ved fødslen, så han bliver døbt i hjemmet
dagen efter fødslen. Han klarer sig dog igennem krisen og hans dåb bliver
publiceret i Hvorup kirke 14. februar 1847.
I
årene efter sin fødsel får han en ny søster eller bror hver andet år indtil de
er 7 børn i familien.
Efter
hans konfirmation 2. søndag efter påsken i 1861 hjælper han selvfølgelig på gården,
men kun få år senere dør han i hjemmet i november 1865 kun 2½ uge efter hans
lillesøster, Karens død.
Han
er næsten 19 år gammel ved sin død.
----- o O o -----
Og nu kommer der noget meget, meget sært som vil gøre, at mange sikkert vil tænke – nu rabler det da for ham. Noget om de små og store hændelser der gør, at jeg er til og at jeg lige er mig. Det er blandt andet noget af det jeg, som amatørslægtsforsker, kommer til at tænke på, når jeg får afdækket familieforholdene i forgangne slægtled. Bær over med mig.
Christen Nielsen, hvis
liv er kort beskrevet ovenfor, var familiens førstefødte og han blev kun næsten
19 år.
·
Hvis
han ikke var død i så tidlig en alder, ville det, ifølge tidens sædvane, være
ham der overtog Møllegården. Måske ville det være ham der var blevet gift med
Micoline fra Byrisgård, som nu ”i stedet” blev gift med familiens næstefødte
dreng, min oldefar, Morten Nielsen. Og så var jeg ikke blevet til.
·
Hvis
han nu havde overlevet og havde, som sædvanen byder, overtaget Møllegården, så
havde min oldefar, Morten Nielsen, sandsynligvis haft en anden gård og det
kunne så betyde, at Morten og hans kone Micoline ville begynde at få børn
tidligere eller senere end hvad de i virkeligheden gjorde. Og så var jeg heller
ikke blevet mig.
Ja ja! Jeg ved det er
sært, og der kan findes mange flere hændelser, som disse to, i hvert eneste
slægtled der er gået forud for mig (og dig), men det er nu utroligt at tænke på
alle de ting der sker for at jeg lige blev mig, og hvor lidt der skal til for
at dette ikke var sket.
Hvor var jeg heldig
at jeg blev mig - ……….. og du blev dig.
Glædelig jul
Skæbnen er en mærkelig størrelse, jeg tænker også meget på forældrene, der inden for 3 uger, begraver 2 af deres, meget unge børn. Hvilken ulykke de må have følt i den tid. Tak for endnu en spændende historie.
SvarSlet