Sider

søndag den 19. december 2021

Christen Nielsen (1848-1865)

 I dag er det min oldefars bror, Christens 175 års fødselsdag.

Christen får ikke et langt liv. Han kommer til verden lige før jul 1846 på gården Kragelund i Hvorup, som første barn af Niels Christensen og Maren Mortensdatter. Men han er syg og meget svag ved fødslen, så han bliver døbt i hjemmet dagen efter fødslen. Han klarer sig dog igennem krisen og hans dåb bliver publiceret i Hvorup kirke 14. februar 1847.

I årene efter sin fødsel får han en ny søster eller bror hver andet år indtil de er 7 børn i familien.

Efter hans konfirmation 2. søndag efter påsken i 1861 hjælper han selvfølgelig på gården, men kun få år senere dør han i hjemmet i november 1865 kun 2½ uge efter hans lillesøster, Karens død.

Han er næsten 19 år gammel ved sin død.

----- o O o -----

Og nu kommer der noget meget, meget sært som vil gøre, at mange sikkert vil tænke – nu rabler det da for ham. Noget om de små og store hændelser der gør, at jeg er til og at jeg lige er mig. Det er blandt andet noget af det jeg, som amatørslægtsforsker, kommer til at tænke på, når jeg får afdækket familieforholdene i forgangne slægtled. Bær over med mig. 

Christen Nielsen, hvis liv er kort beskrevet ovenfor, var familiens førstefødte og han blev kun næsten 19 år.

·        Hvis han ikke var død i så tidlig en alder, ville det, ifølge tidens sædvane, være ham der overtog Møllegården. Måske ville det være ham der var blevet gift med Micoline fra Byrisgård, som nu ”i stedet” blev gift med familiens næstefødte dreng, min oldefar, Morten Nielsen. Og så var jeg ikke blevet til.

·        Hvis han nu havde overlevet og havde, som sædvanen byder, overtaget Møllegården, så havde min oldefar, Morten Nielsen, sandsynligvis haft en anden gård og det kunne så betyde, at Morten og hans kone Micoline ville begynde at få børn tidligere eller senere end hvad de i virkeligheden gjorde. Og så var jeg heller ikke blevet mig.

 

Ja ja! Jeg ved det er sært, og der kan findes mange flere hændelser, som disse to, i hvert eneste slægtled der er gået forud for mig (og dig), men det er nu utroligt at tænke på alle de ting der sker for at jeg lige blev mig, og hvor lidt der skal til for at dette ikke var sket.

Hvor var jeg heldig at jeg blev mig - ……….. og du blev dig.

Glædelig jul

1 kommentar:

  1. Skæbnen er en mærkelig størrelse, jeg tænker også meget på forældrene, der inden for 3 uger, begraver 2 af deres, meget unge børn. Hvilken ulykke de må have følt i den tid. Tak for endnu en spændende historie.

    SvarSlet