Jens Peter der er født i Tangelbjerg hus i Hellevad i det sydlige Vendsyssel, bliver Niels Peter og MarieJensens førstefødte to år efter deres vielse. I kirkebogen står der. ”Moderen nedkom under et interimistisk ophold hos hendes fader”. Her af kan det tænkes, at han måske er blevet født for tidligt, Andre årsager kan selvfølgelig også tænkes for Jens Peters forældre boede på det tidspunkt i Vejgaard i Aalborg og de kan være på vej til at flytte til Pulshusene i Voer.
Det
er i hvert fald i Pulshusene han bor i hele sin barndom og ungdom og hvor han
sikkert tidligt har skullet hjælpe sin far med husmandsbruget.
Søndag
den 17. april 1898 bliver han konfirmeret i Voer Kirke af sognepræsten fra
Albæk, Lauritz Haagen Müller der anmærker at hans kundskaber kun er til ”Godt –”,
men hans opførsel er ”Meget godt”
Han
kommer omkring 1907 i lære hos træhandler Kristen Pedersen Endelt i Dybvad by
ca fem kilometer nord for hjemmet.
Læretiden bliver dog ikke lang, for 10. februar 1908 dør han som følge af en hjertesygdom. Lægen var allerede tilkaldt, for i dødsattesten er angivet, at Jens Peter dør fem minutter før lægen ankommer. Lægen forsøger genoplivning men har ikke held med det. Lægen noterer, at Jens Peter ikke har søgt læge i flere år og han har haft problemer med hjertet i otte år, som følge af et trauma. Hvad traumaet består i, er ikke angivet.
Jens
Peter bliver kun 23 år gammel.
Han
begraves på Voer kirkegård.
Min relation til Jens Peter: Grandonkel (Min farmors bror)
Cecilie Margrethe Jens Peter Valdemar Jensen
Flemming
Kender du, er du i familie med, eller har du flere oplysninger om Jens Peter, må du meget gerne kontakte mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar