Niels Peter bliver hos forældrene i
hvert fald til efter 1860.
Mærkværdigvis har han (bonde som
han er) været indkaldt til søværneI og som der står i kilden er han ikke
søvant, så han har nok været noget søsyg og er derfor i 1869 overført til landjorden
i fæstningsartilleriet og genindkaldt august-september 1871. Her i hans soldatertid er han 168 cm høj.
I 1880 finder vi ham hos landmand David Larsen på en gård i Vejgård ved Aalborg.som tjenestekarl.
Herpå gården er også en meget ung
tjenestepige, Marie Olesen fra Ørum. På trods af, at han er dobbelt så gammel
som hende (17 år ældre), så får de åbenbart et godt øje til hinanden, for 2 år
efter bliver de viet i Nørre Tranders Kirke. Ved vielsen bliver han nævnt som
kusk.
I foråret 1884 er han arbejdsmand og indsidder i Aalborg (sandsynligvis i Vejgaard), mens Marie bor hos hendes forældre i Hellevad og føder deres første barn. Nu hvor de er blevet en familie flytter Niels Peter også til Hellevad og ved fødslen af deres andet barn i begyndelsen af januar 1886 bor de på Katholm Mark
Allerede i 1887 flytter familien
fra Hellevad til Pulshusene under Voergård, hvor han ernærer sig som daglejer
og efter hele ni år får de her tre piger mere. Hans svigerfar dør i 1886 og så
flytter svigermor ind og bor hos dem resten af sine dage. Hun dør i 1905, så
det er næsten 20 år hun bor hos dem.
Han bliver senere fodermester
De flytter senere til Kringelhede i Albæk sogn, hvor Niels Peter kort tid efter dør 3. december i begyndelsen af vinteren 1911, som 65-årig arbejdsmand og bliver stedt til hvile på Voer Kirkegård.
Spørgsmål jeg gerne vil have hjælp til:
- Hvor var han og hvad lavede han mellem 1860-1880?
- Hvorfor kom han til Vejgård? Var det familie / bekendte han tjente hos?
- Hvordan foregik vielsen? Deltog familien? Var der fest med indbudte?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar