Ole Mouritzen bliver født omkring 1734 ved Tolne der ligger
mellem Sindal og Frederikshavn. Da kirkebøgerne er gået tabt er nøjagtig
datering ikke mulig. Hans forældre kendes heller ikke, men hans far hedder jo
efter al sandsynlighed Mouritz til fornavn.
1734 er også det år hvor det lille Guldhorn bliver
fundet ved Gallehus i Sønderjylland (Det store Guldhorn var fundet samme sted næsten
100 år tidligere – i 1639) og de bliver som nok bekendt stjålet og støbt om i
1802 – pudsigt nok det år hvor Ole dør.
Første gang Ole nævnes er 1. februar 1770, hvor han ca.
36 år gammel bliver trolovet og gift med den næsten jævnaldrende, Else
Johannesdatter, fra Flade (Frederikshavn). Brylluppet foretages i Elling kirke
lidt nord for Frederikshavn. Ægteparret slår sig ned i gården, Lille Pinkrog i
Tolne, som Ole måske har overtaget efter faderen, og måske endda også er født.
De får to piger og to drenge.
Else dør fra ham i 1780 og efterlader ham med tre børn (en dreng er død) under ti år.
For at klare gården og børnene er det nødvendigt for ham
at have en kone til at hjælpe. Derfor gifter han sig hurtigt igen (her mangler
der nogle sider i kirkebogen og præcis vielsesdato kendes derfor ikke), denne
gang med Karen Christensdatter Han er nu oppe midt i 40-erne og han nye kone er
lige omkring de 30 år. De får to børn, en dreng og en pige og så dør også Karen,
kun 40 år gammel i november 1790. Så står han igen alene, nu med fem børn, hvor
de tre ældste 14-20-årige ganske givet hjælper godt til på gården, men han skal
ud og finde en ny kone.
Selv om han ikke har Tinder eller andre
ægteskabsportaler på internettet, er han hurtig, for allerede tre måneder
senere, bliver han 26. februar 1791 gift i Aasted kirke, med Anne Nielsdatter.
Han er nu 57 år og hans nye kone er omkring 23, altså næsten jævnaldrende med
hans ældste datter. Der er åbenbart liv i Gamle Ole, for i dette tredje ægteskab
kommer der i løbet af de næste otte år fem nye småbørn på Stønbakke, hvor han og
familien er flyttet til omkring 1796-1797.
Tre koner, der bliver yngre for hver gang han gifter sig,
og elleve børn, er noget der kræver sin mand, og det bliver da også for meget
for Ole, der dør, mæt af koner, i en alder af 68 år søndag 20. juni 1802. Hans
søn, Jens, der bliver min tip2oldefar er kun 2 år da han mister sin far. Jeg er
heldig, at Ole var så livlig til lige før sin død.
Ole får sit sidste hvilested på Tolne Kirkegård.
Anne bliver selvfølgelig gift igen snart efter.