Sider

onsdag den 8. januar 2014

Agnes Laurine Nielsen (Klemmensen) (1903-1996)


Agnes blev født 27. maj 1903, som Niels og Katrine Klemmensens 2’det barn, på Tylstrup Nørrehede 15 km nord for Nørresundby. En fattig afkrog langt ude på landet. Da hun blev konfirmeret i efteråret 1917 boede hun stadig her med familien.
Ved folketællingen i november 1925 er hun assistent på Forsøgsstationen i Tylstrup.
Blev hun så husbestyrerinde hos Peder Nielsen i Hvorup?
Hvis så - hvordan det så kom i stand vides ikke.
Var der nogen fjerne familiemæssige relationer?
Hvordan Agnes løb sammen med den dobbelt så gamle Peder, står hen i det uvisse. 
Hun blev i hvert fald gift med Peder Nielsen i slutningen af november 1928 i Ajstrup kirke.
Nøjagtig en måned før brylluppet havde Agnes født tvillingepiger, hvoraf den en var dødfødt. Denne fødsel har højst sandsynligt ført til, at giftermålet med den meget modne mand blev til noget. Nødvendigt af hensyn til omgivelserne?

Men de fik da næsten 30 år sammen og fik 7 børn, hvoraf de 4 blev voksne. Blandt børnene var der 2 sæt tvillinger.

Da hun blev alene ved Peders død i 1957, var hun 54 år, med stort hus, en hjemmeboende dreng på 15 år og en på lærerseminariet i Ranum. Hun klarede sig igennem med et job som opvasker og rengøringskone hos det  ”fine” Konditori Kristine i Aalborg. På arbejdspladsen var de meget glade for hende. Hun kom til tiden og gjorde arbejdet godt og ordentlig.
Det var en stor glæde for hende, at hendes piger, Line og Kathrine, boede meget tæt på med børnebørnene.
Agnes blev meget gammel, men hendes sidste år var præget af demens og Alzheimers sygdom. Datteren Kathrine blev værge for hende fra 19__ til hun døde i sommeren 1996 på plejehjemmet Roden i Gistrup.
Hun blev begravet på Hvorup kirkegård ved siden af sin Peder.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar