Sider

fredag den 9. april 2021

19'ende fætter-kusine


De her to fantastiske mennesker er lette at kende. Du kender dem begge - ikke?

Du kan sikker også meget let se (selv om den ene har fået foretaget adskillige kosmetiske operationer), at der er en vis lighed, og det er selvfølgelig fordi de har samme 21 x tipoldeforældre og dermed er fætter og kusine i 19 led.










Hvis du stadig tvivler, så prøv at kigge på disse ungdomsbilleder, så er der da slet ingen tvivl.










Når det nu er fastslået, så kan du herunder se hvordan slægtskabet er.

Følg den ene kolonne helt ned til 21 x tipoldeforældrene, Otto og Beatrix og så op igen af den anden kolonne. Det er en meget lang vej gennem slægtstræet og Dolly og jeg har da også, hver især, kun en to-millionte-del arvemasse fælles med Otto og Beatrix, og ikke nødvendigvis den samme del, så det er ikke så mærkeligt, at der er bitte små forskelle på os.

Slægtsforskning er også sjovt.

Måske skulle jeg kigge ind hos hende i Nashville næste gang jeg skal en tur til Amerika.


Flemming Pedersen 1951-                           Dolly Rebecca Parton 1946-

Kathrine Nielsen 1931-2008                         Robert Lee Parton 1921-2000

Agnes Klemmensen 1903-199                      William Walther Parton 1888-1982

Niels Klemmensen 1873-1957                      Tennessee Russel 1870-1954

Marcus Clemmensen 1851-1937                   Lorenzo Dow Russell 1825-1900

Clemen Marcher 1813-1857                          Robert Rogers Russell 1800-1846

Marcus M Marcher 1788-1854                      Frances M R Rogers 1775-1863

Clemens Funch Marcher 1748-1808             Robert Rogers 1741-1795

Eiler Holch Marcher 1717-1778                   Samuel Rogers 1707-

Elisabeth Sophie Holch 1693-1774              Giles Rogers 1672-

Friherre Eiler Holch 1627-1696                    Rachel Eastham 1644-1735

Rigborg S Bille ????-1648                           Anne Elizabeth Taylor 1624-

Rigborg H Lindenov 1577-1633                   Thomas Taylor 1574-1618

Margrethe O Rosenkrantz 1552-1634          Thomas Taylor 1548-1588

Ide Mortensdatter Gøye 1513-1563            Margaret Tyndale 1510-

Mogens Eskildsen Gøye 1470-1544           John Tyndale 1483-1539

Eskil Mogensen Gøye 1425-1506              Sir William Tyndale 1440-1497

Mogens Axelsen Gøye 1411-1450            Sir Thomas Tyndale 1415-1448

Axel Mogensen Gøye 1377-1411             Helena Felbrigge 1400-1457

??? Brok, til Essendrup                             Margaret Noszak 1367-1416

??? Jensdatter Panter 1341-1410              Elzbieta, bytomska zu Kosel-Beuthen ????-1373

Jens Lauritsen Panter 1295-1365              Boleslaw, bytomski von Kosel ????-1355

Margrethe Barnimsdatter 1279-                Beatrice af Brandenburg ????-1315

Matilda af Brandenburg 1248-1316          Otto af Brandenburg 1246-1298


Markgreve, Otto 3. von Brandenburg 1215-1286 og Beatrix Przemyslid 1219-1286


mandag den 5. april 2021

Christian Andrew Beck (1888-1949) og Anne Christine Madsen (1894-1981)

Chris Andrew Beck
Chris er født I efteråret 1888 I Kankakee County, Illinois, hvor hans forældre, Jens Martin Bech og Johanne Marie Sørensen, er blevet gift året før og hvor til de er immigreret fra Danmark 6-7 år tidligere. Kankakee er et område syd for Chicago med mange danske familier.

I 1900 er familien flyttet til Milks Grove Township i Iroquois County, 20-30 km mod sydvest. Her hjælper Chris, allerede i en alder af 12 år på faderens gård som landarbejder. Efter få år foretager familien en længere flytning på mere end 600 km mod nordvest, til Aetna i det sydvestlige hjørne af Minnesota. Her har familien købt en gård og Chris bliver uddannet til tømrer.

I foråret, 5. maj 1916 bliver Chris gift med den lokalfødte Anna Christine Madsen, hvis forældre kommer fra Midtjylland og Præstø. De slår sig ned i et lejet hus ikke langt fra deres forældre og her får de to piger, Eva i 1917 og Edna i 1920.

 Det er en alvorlig sag at blive gift i 1916. Ikke blot må man IKKE have en levende ægtefælle, man må heller ikke være skilt inden for de sidste seks måneder, men man skal sandelig også skrive under på, at man IKKE er epileptisk, dum, svagt begavet eller ramt af sindsyge. Men hvis alt det er opfyldt, så er ens lykke gjort.

Vielsesattest 05. april 1916

Ved hans indkaldelse til militæret i juni 1917, hvor han er 28 år og bor i Ruthton, Minnesota, søger han om fritagelse på grund af, at han skal forsørge sin hustru og at han har svage lunger. Her beskrives han også som medium af højde og tykkelse. Han har grå øjne og mørkt brunt hår. Om han bliver fritaget eller ej vides ikke.

I 1923 flytter familien til Illinois, måske til Kankakee County, hvor Chris er født, men det er åbenbart en forkert beslutning, for efter ganske få år her, returnere de til Ruthton i Minnesota og lidt senere til Pipestone.

Under WW2 bliver han indkaldt igen i april 1942 og på det tidspunkt er han 53 år og bor i Pipestone og er ansat af fru Ida Vaughn, sandsynligvis som landarbejder. Højden er her mere præcis angivet til 5 ft 7½ (171 cm), vægten 155 lbs (70 kg), er lys i huden, har nøddebrune øjne og er i mellemtiden blevet gråhåret. Der er ikke mulighed for at søge om fritagelse på denne blanket, men mon ikke han slipper på grund af alder.

Få år efter krigen dør han kun 60 år gammel 5. februar 1949. Han har jo tidligere været plaget af svage lunger, så mon det kan være det der tog livet af ham så forholdsvis tidligt?

Anne ved sin konfirmation

Anne forblev i Pipestone efter hun bliver enke og lever alene, dog med sin ældste datter lige i nærheden, til sin død 26. april 1981, som 86-årig, 32 år efter Chris.

De er begge begravet på Ruthton Cemetery.


Desværre er det ikke så meget jeg kender til Chris og Anne. Det vil være rart hvis hans og min amerikanske familie kan hjælpe med flere oplysninger om  familiens liv. Skriv til flemmingviking@yahoo.dk.

lørdag den 3. april 2021

Druknet i Lindholm Å - Jenny Nielsine Rebekka Jensen (1899-1916)

Da Rebekka, som hun bliver kaldt, bliver født på den lille gård Grønslet (jævnet med jorden i 1940 da lufthavnen blev anlagt), der ligger på Østerhalne Hede ved Vadum lidt vest for Nørresundby i det tidlige forår, nemlig 2. Påskedag, 3. april 1899, har hun allerede en 1½ år gammel storesøster. Familien er lige flyttet til Vadum fra Hvorup, hvor hendes storesøster er født. Hun bliver døbt søndag 16. juli i Vadum Kirke. Fadderne er hendes morbror, Morten Nielsen, hendes mors søster Caroline samt en nabo fra Grønslet Mark, August Nørgaard.

Som et lille kuriosum, så er hendes to fætre, Marinus Christian og Marius fra Hvorup, på henholdsvis 20 og 18 år, på hendes fødedato, ombord på dampskibet SS Scotsman ude midt i Atlanterhavet, på vej til at emigrere til Amerika, men det er lille Jenny naturligvis helt ligeglad med. Hun er bare glad for at være født.

I 1913 bliver hun konfirmeret, også i Vadum Kirke, 1. søndag efter påske den 30. marts.

Hendes skolegang er givetvis i den lokale landsbyskole.

På et tidspunkt mellem 1906 og 1911 er hendes mormor Maren Kirstine flyttet ind hos familien. Hun er godt oppe i 80’erne, og kræver sikkert nogen pleje. Hun bliver boende til sin død i 1915.

I begyndelsen af 1916 får hendes far arbejde som vejmand i Lindholm og de flytter fra det lille husmandsbrug ind til Lindholm.

Her finder hun i begyndelsen af sommeren ud af at man kan bade lige i nærheden af hjemmet. Sammen med sin far, går hun ned til Lindholm å’s udmunding. Det er godt nok inde på den nyetablerede Dansk Andels Cementfabriks område, og der er afmærket med ”Adgang forbudt” skilte, men det er der ikke nogen der tager sig af.

Det bliver skæbnen for den lille familie og det medfører en fyldig omtale i Aalborgs aviser, mest i Amtstidende og første artikel allerede samme eftermiddag. Endvidere kommer der i de følgende dage mindre omtaler i de fleste af landets aviser.

Her kommer Aalborg Amtstidendes artikler, inklusiv baderåd, med den originale sprogbrug og stavemåde.

Aalborg Amtstidende Onsdag 26/7 1916

Dobbelt Ulykke - Fader og Datter druknet

Vejmand Valdemar Jensen druknede under forsøget paa at redde sin Datter.

 Ved Lindholms Aas Udløb i Limfjorden er der i Eftermiddags sket den Ulykke, at Vejmand Valdemar Jensen og hans 17-aarige Datter Rebekka er druknede. Pigen var gaaet ud for at bade og var kommet ud i et stort Hul, som fandtes i Nærheden, og hvor hun ikke kunde bunde. Hun raabte om Hjælp, og Faderen, der befandt sig paa Bredden i Nærheden, sprang straks ud med Tøjet paa for at redde hende. Nogle Børn, der løb og legede paa Stranden, saa, at Jensen fik fat i den druknende, men derefter forsvandt de begge. De kom til Syne et par Gange, men blev saa borte. Der blev hurtigt kaldt folk til, og det lykkedes forholdsvis snart at finde Jensen, men da var Døden allerede indtraadt. Endnu ved Redaktionens Slutning har man ikke fundet Liget af Pigen.

Valdemar Jensen er nylig bleven ansat som Vejmand. Tidligere hadde han vistnok boet i Nørhalne. Han efterlader sig en svagelig Hustru og en halvvoksen datter.

------------------------

Aalborg Amtstidende Torsdag 27/7 1916

Badeulykken ved Lindholm  -  Vær Forsigtig

Det er naturligt, at Sindene bliver opskræmte, naar der sker en Ulykke som den ved Lindholm i Gaar. De fleste af os gaar hver Dag i Vandet og lader os kærtegne af de Bølger, der i Gaar stjal to Liv. Hvor er det da muligt at lade være med at tænke paa, at sligt kan ske. Nogle vil maaske spørge hvordan kan det ske? Vi skal da oplyse lidt nærmere om, hvordan det gik til. Den unge Pige var gaaet ud at bade. Hendes Fader var med og gik og soppede i Vandet, paaklædt. Hun spurgte da, hvor langt hun maatte gaa ud, og han svarede, saa langt, at Vandet naar til Bæltestedet. Men da hun kom saa langt, faldt hun i et Hul, en Udgravning, som Muddermaskinen har lavet, da der i Fjor blev taget Fyld til Nørresundby Havn. Hun raabte om Hjælp, og Faderen raabte igen, at hun skulle holde sig oppe et Øjeblik, saa skulde han være der. Og han skyndte sig saa derved, men Resultatet blev altsaa det sørgelige, at begge blev derude. Nogle Børn, der ogsaa gik og soppede, saa det og kom rædselsslagne op til Husene og fortalte det. Man løb straks derned og fik Manden op, men i Stedet for at lade ham ligge paa Strandbredden og søge at faa Vandet ud af Lungerne, bar man ham op til Huset, hvor han boede. Der fandt Redningskorpset og Læge Alsted ham. Bullmotoren blev straks sat i Virksomhed, efter at Vandet var udtømt. Men da det blev oplyst, at det var halvanden Time siden Manden var blevet trukket op, saa var alle Forsøg naturligvis frugtesløse, og man opgav derefter ogsaa efter tyve Minutters Arbejde - Læge Alsted konstaterede, at Døden var indtraadt. Søgningen efter Pigen blev fortsat til i Aftes, da man endelig fandt hende. Baade hun og hendes Fader vil blive begravet i Nørresundby paa Lørdag Klokken halv to.

 

Eftertanke

Udgravningen, som Pigen faldt i, er saa vidt vi ved, ikke afmærket, skønt det strækker sig indenfor "det blanke Vands" Grænse. Dette kan maaske kaldes uforsigtigt og uforsvarligt. Den er det maaske ogsaa. Men enhver der er lidt kendt med Limfjorden vil jo vide, at den ikke blot er lumsk med hensyn til Strøm, men ogsaa paa Grund af Bundforholdene, idet det dybe Vand kommer saa brat. Det er ikke blot ved Udgravningen, at man, når man er kommet i Vand til Bæltestedet, pludselig mærker, at Bunden forsvinder. Vi skal f.Eks. nævne, at paa den ene Side af Cementfabrikkens Bro er der kun et par Fod Vand, medens der paa den anden er indtil en Snes Fod. Og saadan er der langs hele Fjordlinien. Der, hvor Strømløbet skærer sig ind, bliver det meget dybt paa en Gang - Det vidste den forulykkede Pige maaske ikke, Familien har indtil for kort Tid siden boet i Vester Halne, men det ved mange af dem der hver Dag vader ud fra aaben Strand og derfor bør ingen gaa i Vandet uden for Badeanstalten !

Nørresundby og Aalborg er saa vel forsynet med Badeanstalter, at enhver, der vil i Vandet, kan komme det der fra. Hvorfor i Alverden saa sætte Livet i vove af Magelighedshensyn, eller fordi man har den Grille at det er rarere at bade fra Stranden end fra en Anstalt. Det kan ikke siges ofte nok og stærkt nok, at langt de fleste Badeulykker sker, fordi den eller de paagældende har været uforsigtige. Hvorfor kan Mennesker aldrig lære at rette sig efter Advarsler ? - Det Sted paa Stranden, hvorfra den unge Pige i Gaar er gaaet ud, ligger indenfor Cementfabrikkens Omraade, og ved alle Nedgange dertil staar der Skilte med "Adgang forbudt". Man vilde ikke ænse dem, men følge sit eget Hoved, hvis man netop faldt paa at ville i Vandet fra Stranden. Man skulde jo ellers synes, at det er dyre Lærepenge, der maa gives for at faa slaaet fast, at man skal være forsigtig ! - Hvorfor vil Folk da ikke tage ved lære ?

Enhver, der bader et Sted, hvor vedkommende ikke er kendt med Forholdene og ikke som ved en Anstalt har Garanti for, hvordan der er, han maa forme sin Tanke saadan:

I Gaar dig, i Dag mig ! Lyt dog til og lyd vort Raad:    VÆR FORSIGTIG !

Ulk