Tragedie - Niels Christensen (1817-1867)

Dette er så min morfars farfar fra Hvorup

Niels bliver i efteråret 1817 født i Hvorup den 19. september, hvor han stort set kommer til at tilbringe hele sit liv. Hans forældre er gårdmandsparret Christen Pedersen og Karen Nielsdatter. Hans liv er dog ikke uden sorger, for i 1829 mister han sin mor da han kun er 11 år.

Da han bliver konfirmeret i foråret 1832 skriver præsten, at han har gode kundskaber og opfører sig godt.

Der skulle kun gå seks år efter tabet af sin mor, så mister han også sin far. Nu er han 17 år og sandsynligvis ude at tjene og dermed ved at skabe sin egen tilværelse.

I 1840 er han som 22-årig tjenestekarl hos sin nieces svigerfar på en gård i nærheden af sit fødehjem.

Det er lidt usikkert, men det overvejende sandsynligt, at han i 1845 er tjenestekarl hos sognefogeden Niels Christian Møller i Nørresundby

Som 28-årig gifter han sig i foråret 1846 med den fem år yngre MarenKirstine, som også er fra Hvorup.

Efter den store landbrugsreform, med udskiftningen af de små landsbysamfund var bønderne begyndt at købe deres forpagtede gårde, men bønderne i Hvorup er lidt langsomme til at stoppe som hovbønder under gården Rødslet (Rødslet lå mellem den nuværende Lufthavnsterminal og Limfjorden og ejede alle gårdene og jorden i Hvorup).  Først i midten af 1840’erne begynder de at overtage gårdene til selveje. Det er på denne tid Smalby opstår, som er den række af gårde der ligger nord for Hvorup kirke.

Kragelund i Smalby, Hvorup ca. 1910

Det er en af de gårde, Østre Kragelund, som ligger i Smalby, 500 m nordøst for kirken, som de nygifte, Niels og Maren, overtager.

Niels bliver i lokalsamfundet kaldt Niels Kusk. 

Kusk-navnet er et kaldenavn, som hans far og farfar fik fordi, de som en del af deres hoveri var kusk for herskabet på Rødslet, når der var brug for det.

Maren og Niels får syv børn, hvoraf de tre dør i en tidlig alder.

Omkring 1866-67 sælger Niels og Maren Ø Kragelund og overtager i stedet Hvorup Mølle. Det forlyder i familien, at Niels ikke er tilfreds med denne handel og fortryder det noget så bitterligt. 

Inden han overhovedet flytter hen i Møllegården er han blevet så deprimeret at han hænger sig i laden. Det er i det tidlige forår 24. marts 1867, hvor der kun er et halvt år til han ville være blevet 50 år.

Det bliver altså Maren der flytter hen i Hvorup Møllegård og driver den videre med sin søn Morten.