Sider

tirsdag den 30. september 2014

Jens Hansen (1795-1827)

I denne uge er der meget få oplysninger om min farfars morfars far.

Jens blev født i midten af april lige før påske 1795 i Skellet ved Dronninglund. Her bliver han boende sammen med sine forældre, i hvert fald indtil han bliver gift i slutningen af 1820 med Kirsten Nielsdatter fra nærliggende Store Løgtved. Men han har jo nok været ude at tjene på andre gårde i omegnen.
På et tidspunkt efter vielsen flytter parret til Sølvkær i Voer som fæstere af et lille husmandsted. Det er her de får deres to børn, en dreng og en pige.

Når de ikke får flere børn er det fordi Jens dør alt for tidligt som kun 32-årig i 1827, efterladende enken og to små børn.

Nogen der kan hjælpe med følgende spørgsmål:

  • Hvor har han været ude at tjene?
  • Hvordan har familien klaret sig i Sølvkær?
  • Hvorfor døde han så ung?
Jens' fødested, Skellet, der nu hedder Tusbrovej 8

onsdag den 24. september 2014

Anna Margreta Constantin (1815-1863)

Det er så min farfars farmors mor, der selvfølgelig også blev født mere end 800 km syd for Vensyssel.

Anna Margreta fødtes i det tidlige forår 1815 i Oberaula, Kassel, Tyskland, hvor hun også senere blev gift omkring 1839 med Johannes Kaiser. 
Efter vielsen slog de sig ned i den nærliggende landsby Ottrau, hvor hun døde i en tidlig alder af 48 år i 1863.

Her blev Anna Magreta født

Kirsten Jensdatter (1806-1890)

Min farfars farfars mor. Det er muligt, at der findes billeder af Kirsten, men jeg har endnu ikke fundet nogen. Har du kendskab til billeder af hende, vil jeg gerne have en kopi.

Kirsten blev født i Try øst for Hjallerup og blev boende hos sine forældre i Holtehus, til hun blev gift med Peder Christensen.
Efter vielsen slog de sig ned, som husfolk i Rosenby (1834), mellem Hjallerup og Dronninglund, hvor de fik deres børn, og senere som indsiddere på Try Hede (1840).
Hvad der så er sket er uklart. Måske har der været økonomiske problemer. Men de næste omkring 10 år er han tjenestekarl hos Erhardt Frost på Klitgård i Ulsted, mens Kirsten bor i hus i Bolle by og ernærer sig som indsidder og væver.

Den eneste overlevende søn, Jacob Christian, kom efter konfirmationen ud at tjene en hel del steder i de omkringliggende sogne. Efter hans vielse med den tyske pige Elisabeth Kayser, flyttede de nygifte tilbage til Kirsten som daglejere.

Da Kirsten døde i 1890 havde hun været enke i 33 år. Hun bor nu ved sin død hos et barnebarn i Østerled

Kirstens fødested, måske ikke lige på denne adresse, men i omegnen.

tirsdag den 9. september 2014

Peder Christensen (1801-1857)

Nu starter jeg så på mine tip-tip-oldeforældre, som jeg tager i rækkefølge, først alle på min fars side, startende med min farfars farfars far.
Vi er nu så langt tilbage i tiden, at det ikke er så meget jeg ind til videre har kunnet finde om disse forfædre og -mødre.

Peder blev født Fastelavns søndag i Hjallerup. Efter sin konfirmation kom han ud at tjene og da han blev gift i 1829 var han tjenestekarl i Vester Hassing.
Efter vielsen boede han, som husmand, sammen med sin kone, Kirsten, i Rosenby, mellem Hjallerup og Dronninglund. Her fik de i løbet af 8 år 5 børn, hvor af de fire døde inden 2-års alderen. Kun Jacob Christian overlevede til voksenalderen. Senere flyttede de som indsidder ud på Try Hede.
Hvad der så er sket er uklart. Måske har der været økonomiske problemer. Men de næste omkring 10 år er han tjenestekarl hos Erhardt Frost på Klitgård i Ulsted, 6 km fra hustruen Kirsten, der bor i hus i Bolle by. Han har nok ikke været hjemme hver dag, men det er trods alt ikke længere, end at han kunne gå strækningen på godt en times tid.
Han må være kommet hjem efter 1850, for ved sin død i 1857 angives det, at han er gårdmand og bor i Bolle.

(Jeg er dog ikke sikker på at det er korrekt, for han er ved sin død angivet til at være 47 år, hvilket er 10 år for lidt og i FT 1860 er konen stadig angivet som gift og der er også angivet en Peder Christensen som forlover ved sønnens giftermål i 1859, men ok, der var mange Peder Christensen’er i sognet) 

Hvis der er nogen der ude der kan hjælpe mig med at få bekræftet eller afkræftet dette spørgsmål, så vil jeg være taknemmelig?

Maren Kirstine Mortensdatter (1823-1915)

Jeg har med dette indlæg beskrevet alle mine aner til og med tip-oldeforældrene (+ en enkelt tip-tip), så det er efterhånden blevet en pæn samling kortere biografier af de første 4 generationer, som alle har en lille andel i at jeg er blevet som jeg er.

Maren, som er en af mine tipoldemødre på min mors side, blev født i Hvorup midt om vinteren i januar 1823.
I Hvorup sogn boede der omkring 330 personer, hvoraf ca 100 var børn under konfirmationsalderen, så ud over sine søskende, har hun under sin opvækst haft mange kammerater at lege med, når hun ikke lige havde pligter i hjemmet. Da hun i påsken 1837 blev konfirmeret var hendes mor lige død et par måneder i forvejen. Hendes far, Morten, blev hurtigt gift igen, idet han i december samme år giftede sig med Mariane Jensdatter. Hun døde dog allerede 2 år senere, og så var Maren igen uden ”mor”, men hendes far var igen ikke længe om at finde en ny hustru. Der gik kun et år, så i slutningen af 1840 fik hun igen en ny stedmor, Louise, og med hende fik hun også, efter et par år, en ny lillesøster, men nu var Maren jo blevet 19 år, så det var ikke just en legekammerat hun fik.
Så er der lige et tidspunkt her, ved 1845-folketællingen, hvor jeg ikke har styr på hende. Hun bor ikke hjemme og kan heller ikke findes i hele resten af Kær herred.
Men i foråret 1846 bliver hun gift i Hvorup med den 5 år ældre lokale Niels Christensen. På et tidspunkt overtager de gården Kragelund/Koldkærgård, som ligger i Smalby, 500 m nordøst for kirken.
I ægteskabet kom der 7 børn, hvoraf 3 døde  i en tidlig alder. Omkring 1866-67 bytter Niels og Maren gården væk og overtager i stedet Hvorup Mølle. Niels fortryder dog bitterligt dette bytte og tager livet af sig selv inden han nogensinde kommer til at bo i Møllen. Det var i 1867, og da Maren og børnene flytter ind i Møllen, bliver hun nødt til at ansætte en møllersvend til at drive den. Egentlig var det, ifølge sædvane, sønnen Morten, der skulle hjælpe eller overtage ejendommen, men ved faderens død var han tjenestekarl hos sin farbror Jens Kudsk og skulle, som 19-årig snart ind som soldat. Da han havde overstået sin soldatertid og var blevet gift overtog han den i 1877.  

Her skal lige indskydes, at i 1872, var Maren, i en alder af ca. 50 år, klar til at gifte sig på ny med den 27-årige Mads Christian Pedersen fra Biersted.
Kan det tænkes, at Mads har været ansat til at hjælpe med mølleriet? Han var i hvert fald tjenestekarl på Lindholm Mølle i 1870. En nærliggende tanke……ik?  
Men, uvist af hvilke årsager, så blev brylluppet ikke til noget. Som der står i kirkebogen: ” Lyst 1ste Gang 1/9 72. Inden 3die Gangs Lysning blev Forbindelsen hævet”. Om det var Maren eller Mads, der fik kolde fødder, får vi nok aldrig at vide, men efter den oplevelse var Maren aldrig på ægteskabsmarkedet igen.

Da den nygifte søn Morten, sammen med sin hustru, nu var flyttet ind i Møllen, gik Maren på aftægt og rykkede ind i det lille hus der lå lige nord for Møllen. Her boede hun så i ”Bedstes Hus” resten af sine dage.
Men hun var jo kun midt i 50’erne, og hun har helt sikker hjulpet rigtigt meget med arbejdet og husholdningen på Møllegården, så længe hun har kunnet klare det.

I foråret 1899, skulle Maren så opleve, at to af Mortens sønner, hendes børnebørn, sagde farvel og rejste til Amerika, for at prøve lykken derovre. Hun så dem aldrig mere, men måtte opleve den store sorg, 5 år senere, at få at vide, at den ene, Marius, var død af lungebetændelse i det fjerne land.
Umiddelbart før hun havde fået denne kedelige meddelelse i foråret 1904, var hendes datter Jensine, sammen med sin mand og 5 børn mellem 10 og 24 år, også emigreret til Amerika.  Det har uden tvivl været årsag til mange bekymrede samtaler om aftenen i Møllen.

Men Maren, var en sej kvinde, som blev meget gammel. Hun døde først i det tidlige forår 1915, 92 år gammel, mens hun var på besøg hos sin sønnesøn, Anders i Øster Halne ved Vadum. Her havde hun den store glæde, at se og holde sit første oldebarn, den 11 måneder gamle Morten. Og der efter var hun klar over, at hun ikke havde lang tid tilbage, og det fik hun ret i, da hun døde ganske få dage senere, og blev begravet i familiegravstedet på Hvorup kirkegård.

Elisabeth Kaiser (1838-1912)

Nu er der gået en hel måned siden jeg sidst lagde et indlæg her på bloggen. Jeg har været involveret i så mange ting, at jeg ikke lige har kunnet overkomme det, men nu vil jeg råde bod på det og bringe det up to date. Og det bliver med en af de mere eksotiske personer blandt mine aner - nemlig Elisabeth Kaiser, min farfars farmor. Jeg har ganske kort skrevet om hende før.

Elisabeth 1 år før sin død
Elisabeth blev født i marts 1838 i en lille landsby, Ottrau i Kassel området i Hessen (Kurhessen) langt nede i Tyskland.
Kender intet til hendes liv før hun rejser til Danmark i 1857.
I hendes rejsepas, der er udstedt af det Kurfürstliche Landrathsamt 3. april 1857, er et meget omhyggeligt signalement af hendes fysiske fremtræden. Af denne fremgår blandt andet, at hun var en meget lille kvinde på kun 147 cm, havde blondt hår, lille næse, gode tænder, rundt hovedform, sund farve og i det hele taget var lille af statur. Af stemplerne på rejsepassets bagside fremgår også at rejsen har taget omkring 1½ uge og at hun rejste via København, hvor hun overnattede en enkelt nat.
Hvad der fik hende til at rejse 850 km nordpå, væk fra sin hjemegn, og hvorfor hun besluttede sig til at rejse til Ulsted i Vendsyssel, står hen i det uvisse. Var herremanden på Rottrup tysker, eller af tysk afstamning? En søgning i folketællingen 1860 viser, at der i Nordjylland bor op mod 100 tyskere født i Kurhessen. Mon de havde kontakt med hinanden?
Det har måske ikke været hendes hensigt at blive i Danmark, for hendes rejsepas, tillader hende også returrejsen til hjemmet i Tyskland.
Sikkert er det dog, at hun 15. april 1857 ankom til og blev ansat som tjenestepige på den forholdsvis nyrestaurerede herregård Rottrup lige nord for Ulsted.
Hvordan har hun klaret sig i et fremmed land? Hvordan faldt hun ind i lokalsamfundet? Hvad med sproget? Venner? Kontakt til sin familie i Tyskland?
Der er noget der tyder på, at det faktisk gik meget godt, for allerede efter kun 2 år bliver hun gift med Jacob Christian Pedersen fra Bolle ved Dronninglund. Hvor mon de er løbet ind i hinanden? De nygifte flytter ind hos hans mor i Bolle. Moderen er et par år i forvejen blevet enke og ernærede sig som væver.
De får deres første barn 1½ år efter vielsen og der kommer yderligere 4 indtil 1870.
I den tid flyttede de noget rundt. Efter at have boet 5 år hos hans mor, flyttede de til Pulshusene i Voer sogn som indsiddere  (De er angivet som flyttet i foråret 1864, men der står også at de først bor der rigtig hen på efteråret. Hvad betyder det lige?).
Allerede året efter flytter de længere væk – til Klarup syd for Limfjorden, som tjenestefolk under Klarupgård.
To år senere, og efter fødslen af Jacob Christian Pedersen (den yngre), flytter de til Restrup, hvor han bliver møllerkarl. Atter går der et par år i Restrup, så flytter de tilbage til Bolleskov i Dronninglund, hvor de bliver husfolk, måske igen hos hans mor. Her får de i 1870 det sidste barn, men ganske få måneder efter denne fødsel bliver Elisabeth enke som 32-årig med 4 levende børn, da Jacob dør ved et uheld under et julegilde.
Hvordan Elisabeth klarer sig igennem de næste år er uvist, men efter 7 år som enke gifter hun sig igen. Denne gang med (naboen) den 45-årige Ole Christian Christiansen. Samme år, 1878, får de en søn.
Ifølge folketællingerne bliver de boende i Bolleskov i hvert fald i resten af hans levetid (til 1905). Har dog ikke kunnet finde hende i folketællingerne 1901, 1906 & 1911.

Elisabeth dør som 74-årig i sommeren 1912 i Østerled ikke langt fra Bolleskov.


Yderligere spørgsmål, jeg gerne vil have opklaret:
  • Hvem er efterkommerne efter hendes søskende op til nutiden?
  • Jeg mangler anerne til hendes mor?
  • Er der andre af Elisabeths tyske familie der emigrerede fra Hessen området?
  • Vil meget gerne i kontakt med nulevende efterkommere af familien?
  • Hvordan var livet og livsbetingelserne i Ottrau området?