Sider

tirsdag den 30. september 2014

Jens Hansen (1795-1827)

I denne uge er der meget få oplysninger om min farfars morfars far.

Jens blev født i midten af april lige før påske 1795 i Skellet ved Dronninglund. Her bliver han boende sammen med sine forældre, i hvert fald indtil han bliver gift i slutningen af 1820 med Kirsten Nielsdatter fra nærliggende Store Løgtved. Men han har jo nok været ude at tjene på andre gårde i omegnen.
På et tidspunkt efter vielsen flytter parret til Sølvkær i Voer som fæstere af et lille husmandsted. Det er her de får deres to børn, en dreng og en pige.

Når de ikke får flere børn er det fordi Jens dør alt for tidligt som kun 32-årig i 1827, efterladende enken og to små børn.

Nogen der kan hjælpe med følgende spørgsmål:

  • Hvor har han været ude at tjene?
  • Hvordan har familien klaret sig i Sølvkær?
  • Hvorfor døde han så ung?
Jens' fødested, Skellet, der nu hedder Tusbrovej 8

onsdag den 24. september 2014

Anna Margreta Constantin (1815-1863)

Det er så min farfars farmors mor, der selvfølgelig også blev født mere end 800 km syd for Vensyssel.

Anna Margreta fødtes i det tidlige forår 1815 i Oberaula, Kassel, Tyskland, hvor hun også senere blev gift omkring 1839 med Johannes Kaiser. 
Efter vielsen slog de sig ned i den nærliggende landsby Ottrau, hvor hun døde i en tidlig alder af 48 år i 1863.

Her blev Anna Magreta født

Kirsten Jensdatter (1806-1890)

Min farfars farfars mor. Det er muligt, at der findes billeder af Kirsten, men jeg har endnu ikke fundet nogen. Har du kendskab til billeder af hende, vil jeg gerne have en kopi.

Kirsten blev født i Try øst for Hjallerup og blev boende hos sine forældre i Holtehus, til hun blev gift med Peder Christensen.
Efter vielsen slog de sig ned, som husfolk i Rosenby (1834), mellem Hjallerup og Dronninglund, hvor de fik deres børn, og senere som indsiddere på Try Hede (1840).
Hvad der så er sket er uklart. Måske har der været økonomiske problemer. Men de næste omkring 10 år er han tjenestekarl hos Erhardt Frost på Klitgård i Ulsted, mens Kirsten bor i hus i Bolle by og ernærer sig som indsidder og væver.

Den eneste overlevende søn, Jacob Christian, kom efter konfirmationen ud at tjene en hel del steder i de omkringliggende sogne. Efter hans vielse med den tyske pige Elisabeth Kayser, flyttede de nygifte tilbage til Kirsten som daglejere.

Da Kirsten døde i 1890 havde hun været enke i 33 år. Hun bor nu ved sin død hos et barnebarn i Østerled

Kirstens fødested, måske ikke lige på denne adresse, men i omegnen.

tirsdag den 9. september 2014

Peder Christensen (1801-1857)

Nu starter jeg så på mine tip-tip-oldeforældre, som jeg tager i rækkefølge, først alle på min fars side, startende med min farfars farfars far.
Vi er nu så langt tilbage i tiden, at det ikke er så meget jeg ind til videre har kunnet finde om disse forfædre og -mødre.

Peder blev født Fastelavns søndag i Hjallerup. Efter sin konfirmation kom han ud at tjene og da han blev gift i 1829 var han tjenestekarl i Vester Hassing.
Efter vielsen boede han, som husmand, sammen med sin kone, Kirsten, i Rosenby, mellem Hjallerup og Dronninglund. Her fik de i løbet af 8 år 5 børn, hvor af de fire døde inden 2-års alderen. Kun Jacob Christian overlevede til voksenalderen. Senere flyttede de som indsidder ud på Try Hede.
Hvad der så er sket er uklart. Måske har der været økonomiske problemer. Men de næste omkring 10 år er han tjenestekarl hos Erhardt Frost på Klitgård i Ulsted, 6 km fra hustruen Kirsten, der bor i hus i Bolle by. Han har nok ikke været hjemme hver dag, men det er trods alt ikke længere, end at han kunne gå strækningen på godt en times tid.
Han må være kommet hjem efter 1850, for ved sin død i 1857 angives det, at han er gårdmand og bor i Bolle.

(Jeg er dog ikke sikker på at det er korrekt, for han er ved sin død angivet til at være 47 år, hvilket er 10 år for lidt og i FT 1860 er konen stadig angivet som gift og der er også angivet en Peder Christensen som forlover ved sønnens giftermål i 1859, men ok, der var mange Peder Christensen’er i sognet) 

Hvis der er nogen der ude der kan hjælpe mig med at få bekræftet eller afkræftet dette spørgsmål, så vil jeg være taknemmelig?

Maren Kirstine Mortensdatter (1823-1915)

Jeg har med dette indlæg beskrevet alle mine aner til og med tip-oldeforældrene (+ en enkelt tip-tip), så det er efterhånden blevet en pæn samling kortere biografier af de første 4 generationer, som alle har en lille andel i at jeg er blevet som jeg er.

Maren, som er en af mine tipoldemødre på min mors side, blev født i Hvorup midt om vinteren i januar 1823.
I Hvorup sogn boede der omkring 330 personer, hvoraf ca 100 var børn under konfirmationsalderen, så ud over sine søskende, har hun under sin opvækst haft mange kammerater at lege med, når hun ikke lige havde pligter i hjemmet. Da hun i påsken 1837 blev konfirmeret var hendes mor lige død et par måneder i forvejen. Hendes far, Morten, blev hurtigt gift igen, idet han i december samme år giftede sig med Mariane Jensdatter. Hun døde dog allerede 2 år senere, og så var Maren igen uden ”mor”, men hendes far var igen ikke længe om at finde en ny hustru. Der gik kun et år, så i slutningen af 1840 fik hun igen en ny stedmor, Louise, og med hende fik hun også, efter et par år, en ny lillesøster, men nu var Maren jo blevet 19 år, så det var ikke just en legekammerat hun fik.
Så er der lige et tidspunkt her, ved 1845-folketællingen, hvor jeg ikke har styr på hende. Hun bor ikke hjemme og kan heller ikke findes i hele resten af Kær herred.
Men i foråret 1846 bliver hun gift i Hvorup med den 5 år ældre lokale Niels Christensen. På et tidspunkt overtager de gården Kragelund/Koldkærgård, som ligger i Smalby, 500 m nordøst for kirken.
I ægteskabet kom der 7 børn, hvoraf 3 døde  i en tidlig alder. Omkring 1866-67 bytter Niels og Maren gården væk og overtager i stedet Hvorup Mølle. Niels fortryder dog bitterligt dette bytte og tager livet af sig selv inden han nogensinde kommer til at bo i Møllen. Det var i 1867, og da Maren og børnene flytter ind i Møllen, bliver hun nødt til at ansætte en møllersvend til at drive den. Egentlig var det, ifølge sædvane, sønnen Morten, der skulle hjælpe eller overtage ejendommen, men ved faderens død var han tjenestekarl hos sin farbror Jens Kudsk og skulle, som 19-årig snart ind som soldat. Da han havde overstået sin soldatertid og var blevet gift overtog han den i 1877.  

Her skal lige indskydes, at i 1872, var Maren, i en alder af ca. 50 år, klar til at gifte sig på ny med den 27-årige Mads Christian Pedersen fra Biersted.
Kan det tænkes, at Mads har været ansat til at hjælpe med mølleriet? Han var i hvert fald tjenestekarl på Lindholm Mølle i 1870. En nærliggende tanke……ik?  
Men, uvist af hvilke årsager, så blev brylluppet ikke til noget. Som der står i kirkebogen: ” Lyst 1ste Gang 1/9 72. Inden 3die Gangs Lysning blev Forbindelsen hævet”. Om det var Maren eller Mads, der fik kolde fødder, får vi nok aldrig at vide, men efter den oplevelse var Maren aldrig på ægteskabsmarkedet igen.

Da den nygifte søn Morten, sammen med sin hustru, nu var flyttet ind i Møllen, gik Maren på aftægt og rykkede ind i det lille hus der lå lige nord for Møllen. Her boede hun så i ”Bedstes Hus” resten af sine dage.
Men hun var jo kun midt i 50’erne, og hun har helt sikker hjulpet rigtigt meget med arbejdet og husholdningen på Møllegården, så længe hun har kunnet klare det.

I foråret 1899, skulle Maren så opleve, at to af Mortens sønner, hendes børnebørn, sagde farvel og rejste til Amerika, for at prøve lykken derovre. Hun så dem aldrig mere, men måtte opleve den store sorg, 5 år senere, at få at vide, at den ene, Marius, var død af lungebetændelse i det fjerne land.
Umiddelbart før hun havde fået denne kedelige meddelelse i foråret 1904, var hendes datter Jensine, sammen med sin mand og 5 børn mellem 10 og 24 år, også emigreret til Amerika.  Det har uden tvivl været årsag til mange bekymrede samtaler om aftenen i Møllen.

Men Maren, var en sej kvinde, som blev meget gammel. Hun døde først i det tidlige forår 1915, 92 år gammel, mens hun var på besøg hos sin sønnesøn, Anders i Øster Halne ved Vadum. Her havde hun den store glæde, at se og holde sit første oldebarn, den 11 måneder gamle Morten. Og der efter var hun klar over, at hun ikke havde lang tid tilbage, og det fik hun ret i, da hun døde ganske få dage senere, og blev begravet i familiegravstedet på Hvorup kirkegård.

Elisabeth Kaiser (1838-1912)

Nu er der gået en hel måned siden jeg sidst lagde et indlæg her på bloggen. Jeg har været involveret i så mange ting, at jeg ikke lige har kunnet overkomme det, men nu vil jeg råde bod på det og bringe det up to date. Og det bliver med en af de mere eksotiske personer blandt mine aner - nemlig Elisabeth Kaiser, min farfars farmor. Jeg har ganske kort skrevet om hende før.

Elisabeth 1 år før sin død
Elisabeth blev født i marts 1838 i en lille landsby, Ottrau i Kassel området i Hessen (Kurhessen) langt nede i Tyskland.
Kender intet til hendes liv før hun rejser til Danmark i 1857.
I hendes rejsepas, der er udstedt af det Kurfürstliche Landrathsamt 3. april 1857, er et meget omhyggeligt signalement af hendes fysiske fremtræden. Af denne fremgår blandt andet, at hun var en meget lille kvinde på kun 147 cm, havde blondt hår, lille næse, gode tænder, rundt hovedform, sund farve og i det hele taget var lille af statur. Af stemplerne på rejsepassets bagside fremgår også at rejsen har taget omkring 1½ uge og at hun rejste via København, hvor hun overnattede en enkelt nat.
Hvad der fik hende til at rejse 850 km nordpå, væk fra sin hjemegn, og hvorfor hun besluttede sig til at rejse til Ulsted i Vendsyssel, står hen i det uvisse. Var herremanden på Rottrup tysker, eller af tysk afstamning? En søgning i folketællingen 1860 viser, at der i Nordjylland bor op mod 100 tyskere født i Kurhessen. Mon de havde kontakt med hinanden?
Det har måske ikke været hendes hensigt at blive i Danmark, for hendes rejsepas, tillader hende også returrejsen til hjemmet i Tyskland.
Sikkert er det dog, at hun 15. april 1857 ankom til og blev ansat som tjenestepige på den forholdsvis nyrestaurerede herregård Rottrup lige nord for Ulsted.
Hvordan har hun klaret sig i et fremmed land? Hvordan faldt hun ind i lokalsamfundet? Hvad med sproget? Venner? Kontakt til sin familie i Tyskland?
Der er noget der tyder på, at det faktisk gik meget godt, for allerede efter kun 2 år bliver hun gift med Jacob Christian Pedersen fra Bolle ved Dronninglund. Hvor mon de er løbet ind i hinanden? De nygifte flytter ind hos hans mor i Bolle. Moderen er et par år i forvejen blevet enke og ernærede sig som væver.
De får deres første barn 1½ år efter vielsen og der kommer yderligere 4 indtil 1870.
I den tid flyttede de noget rundt. Efter at have boet 5 år hos hans mor, flyttede de til Pulshusene i Voer sogn som indsiddere  (De er angivet som flyttet i foråret 1864, men der står også at de først bor der rigtig hen på efteråret. Hvad betyder det lige?).
Allerede året efter flytter de længere væk – til Klarup syd for Limfjorden, som tjenestefolk under Klarupgård.
To år senere, og efter fødslen af Jacob Christian Pedersen (den yngre), flytter de til Restrup, hvor han bliver møllerkarl. Atter går der et par år i Restrup, så flytter de tilbage til Bolleskov i Dronninglund, hvor de bliver husfolk, måske igen hos hans mor. Her får de i 1870 det sidste barn, men ganske få måneder efter denne fødsel bliver Elisabeth enke som 32-årig med 4 levende børn, da Jacob dør ved et uheld under et julegilde.
Hvordan Elisabeth klarer sig igennem de næste år er uvist, men efter 7 år som enke gifter hun sig igen. Denne gang med (naboen) den 45-årige Ole Christian Christiansen. Samme år, 1878, får de en søn.
Ifølge folketællingerne bliver de boende i Bolleskov i hvert fald i resten af hans levetid (til 1905). Har dog ikke kunnet finde hende i folketællingerne 1901, 1906 & 1911.

Elisabeth dør som 74-årig i sommeren 1912 i Østerled ikke langt fra Bolleskov.


Yderligere spørgsmål, jeg gerne vil have opklaret:
  • Hvem er efterkommerne efter hendes søskende op til nutiden?
  • Jeg mangler anerne til hendes mor?
  • Er der andre af Elisabeths tyske familie der emigrerede fra Hessen området?
  • Vil meget gerne i kontakt med nulevende efterkommere af familien?
  • Hvordan var livet og livsbetingelserne i Ottrau området?


tirsdag den 5. august 2014

Anne Marie Sørensdatter (1834-1901)

Jeg fortsætter i denne uge med hustruen til sidste uges Niels Christian.

Anne Marie blev født en lille måned før jul i 1834. Hendes mor Mariane, var enlig og boede hos sin mor i Markedsdalen ved Dronninglund. Tidligere på året var Mariane tjenestepige på Lundager Præstegård, hvor der også var en yngre tjenestekarl, Søren Andersen. Det er måske ham som Mariane angav til at være far til Anne Marie. De to blev aldrig gift. Så vidt vides var Markedsdalen vist en noget fattig egn i sognet.
Anne Marie så sikkert aldrig noget til sin far, men da hun var ti år fik hun en papfar, da hendes mor giftede sig med Jens Christian Jensen. Familien hørte til på et af de nederste trin på den sociale rangstige og der har ikke været overskud til noget som helst.
Der har nok heller ikke været fest, da Anne Marie blev konfirmeret i foråret 1849, selv om præsten vurderede Anne Marie til at have ”temmelig gode” kundskaber.
Katastrofen for familien indtraf da også kun 3 måneder senere, da hendes stedfar hængte sig, efter mindre end 5 års ægteskab. Det har givet været på grund af, at han ikke kunne forsørge familien, og så selvmord som eneste udvej.
Anne Maries mor har efter hun blev enke, stadig haft svært ved at klare dagen og vejen. Det var derfor vigtigt, at Anne Marie blev gift hurtigst muligt, og det skete da også så snart hun kunne. Kun 18 år og 3 måneder gammel blev hun i 1853 gift med den noget ældre Niels Christian Jensen fra Kobbermølle, der ud over at være husmand også virkede som skrædder. Så var den lille familie reddet.
Selvfølgelig flyttede Anne Marie ind til Niels Christian, men det gjorde hendes mor også, og blev, som der står i folketællingen 1860, forsørget af svigersønnen.

Det ser ud til at Anne Marie, ved ægteskabet, steg lidt højere op på den sociale rangstige. Hun havde allerede nogle få måneder før vielsen født en dreng og i alt fik hun 10 børn indtil hun blev 41 år. Der var kun to af børnene der døde som spæde, så der har været livligt i hjemmet.
Hendes mor nåede at kende mange oldebørn før sin død i 1888. Før tabet af sin mor, havde Anne Marie to år tidligere mistet sin mand.

Anne Marie havde nu fået en stor familie og de klarede sig alle godt. Hun døde tidligt på året i 1901, kun 66 år gammel. Ved sin død boede hun på Skrydsholt Mark ved Ørsø.

Nogen der kan hjælpe med disse spørgsmål:

  • Hvordan var det at bo i Markedsdalen?
  • Da Anne Marie blev gift. Var det da et "fornuftsægteskab"?
  • Hvordan var indkomsten for en skrædderfamilie?

Markedsdalen, hvor Anne Marie blev født, er her øst for Thorup

onsdag den 30. juli 2014

Niels Christian Jensen (1823-1879)

Denne uge er det min farfars morfar der omtales.

Niels Christian blev født midt i februar 1823 på gården Sølvkær i Voer sogn. Han blev dagen efter fødslen hjemmedøbt og blev fremstillet i kirken på skærtorsdag få måneder senere. 11 år senere er familien flyttet til Ørsø i Dronninglund sogn, hvor han også blev konfirmeret i påsken 1837. Efter at have været tjenestekarl nogle steder, bl.a. på Dronninglund Hovedgård, ernærede han sig de følgende mindst 30 år som skrædder.
Da han var næsten 30 år blev han gift med den 10 år yngre Anne Marie fra Dronninglund sogn. I løbet af de næste ca 25 år fik de ikke mindre end 10 børn hvoraf to piger døde i deres første år. Deres første barn fik de dog allerede 3 måneder før de blev gift.
Efter vielsen kom Niels Christian og Anne Marie til at bo i Lille Fælden ved Ørsø i Dronninglund sogn, og her boede de resten af deres liv.
Niels Christian døde lige før jul 1886 og er her angivet som husmand. Han har jo nok både dyrke sin lille jordlod og virket som skrædder. Han blev kun 63 år.


Uddybende spørgsmål, som du gerne må hjælpe med:

  • Hvordan var livet som skrædder? 
  • Er det korrekt, at skrædderen rejste fra gård til gård, boede der, og udførte de opgaver som der nu var, og så rejste videre?
  • Kunne det tænkes, at det var på sådant et besøg, han fik sit første barn, inden han blev gift?
  • Er der en der har et billede af Niels Christian?



Området ved Voer, hvor Niels Christian blev født i Sølvkær

søndag den 27. juli 2014

Sidsel Olesdatter (1833-1905)

Jeg har lige være borte fra pc'en i den forgangne uge, så dette indlæg er noget forsinket. Og så er det vist på tide, at springe over til en tip-oldemor på min fars side af familien igen. Denne uge min farmors mormor.

Sidsel blev i 1833, født ind i en fiskerfamilie på Vendsyssels østkyst i Bangsbostrand (det senere Frederikshavn). Hun var den 8’ende og sidste i familiens store børneflok.
I april 1853 tog Sidsel den lille tur (ca 3 km sydpå) til nabosognet Understed, hvor hun kom i tjeneste på Nørre Knuden. Hun var der 1½ år og vendte så tilbage i november 1854, men allerede nogle få dage senere blev hun sendt noget længere væk for at tjene, nemlig til Raunholt ved Grindsted i Horsens sogn – næsten helt nede ved Limfjorden.
Mens Sidsel tjente her på Raunholt, mødte hun karlen Ole Christian Jensen, der kom fra hendes hjemegn. Hun var fra Bangsbostrand i Flade sogn, mens han var fra nabosognet Lendum.
De fik et godt øje til hinanden og i slutningen af 1856 fik de begge tjeneste i Ørum sogn, han på Nørre Raunstrup, hun i Vester Kraghede og 4 år senere, i 1859, blev de gift.
De flyttede i eget hus på Lemb mark i Hellevad sogn, hvor de boede i 1880 og havde 2 børn og en plejedatter.

Efter at Sidsel blev alene (1886) flyttede hun på aftægt hos sin datter og svigersøn i Pulsen ved Voergård i Voer sogn hvor hun døde 12-11-1905 i en alder af 72 år.

Er der nogen der har et bud på følgende:
  • Hvordan har hun fået et tjenestested så langt væk som Raunholt? Hvordan kom hun dertil - ca 50 km?
  • Kendte hun Ole før de mødtes på Raunholt?
  • Hvad bestod hendes arbejde i som tjenestepige?
  • Hvordan blev hendes bryllup fejret? Hvis det blev det?
  • Får familien penge for at have et plejebarn? Hvordan kommer plejeforholdet i stand?


Bangsbostrandområdet, hvor Sidsel blev født

tirsdag den 15. juli 2014

Ane Marie Nielsdatter (1848-1918)

Jeg fortsætter i denne uge med hustruen til Marcus fra sidste uge. Der er ikke så meget, men det er relevant alligevel.

Ane Marie blev født i foråret 1848 i Sulsted , Hun var den anden i en lille børneflok på 4.
Da hun er i begyndelsen af 20’erne er hun ude at tjene længere nordpå i Kraghede. Her er det, at hun, i 1873,  som 25 år ugift pige ”kommer i ulykke” og føder en dreng. Faderen til barnet, Markus Klemmensen, bliver hun gift med 3 år senere, da de venter sig et barn mere. Igennem de næste mange år på Kraghede, indtil 1891, får de en stor børneflok på 7 i alt.
På et tidspunkt i mellem 1911 og 1916, opgav de den lille ejendom, og flyttede til Nejst Mark, og kort efter lidt længere syd på, på Tylstrup Nørrehede i Ajstrup sogn, hvor deres yngste datter, Martha og hendes mand Søren Nielsen efter deres giftermål flyttede ind hos dem.

Her dør Ane Marie i 1918 kun en måned før hun ville være fyldt 70 år. Hun bliver stedt til hvile på Øster Brønderslev kirkegård.

Hjælp til følgende spørgsmål efterlyses:
  • I kirkebøgerne står der altid om det er et "uægte barn", altså født uden for ægteskab. Det var ikke ualmindelig på denne tid, men hvordan så samfundet på de piger der fik et "uægte barn"? Og var det noget barnet mærkede senere i livet?
  • Der må være fotografier af Ane Marie og hendes mand?
  • Er Nejst Mark og Tylstrup Nørhede det samme sted?
  • Hvordan så hendes dag ud?

tirsdag den 8. juli 2014

Marcus Marcher Clemmensen (1851-1937)

Jeg fortsætter med tip-oldeforældrene. Denne gang min mormors farfar.

Marcus blev født på Kraghede mellem Brønderslev og Tylstrup i efteråret 1851. Da hans far havde været gift en gang tidligere, havde han, ved fødslen en ældre stedbror. Allerede da han var 7 år døde hans far og han har sikkert skulle hjælpe sin mor med at passe landbruget. Det blev sikkert lidt lettere 3½ år senere, da hans mor igen giftede sig. Det ses dog ikke, at han kom ud at tjene omkring konfirmationsalderen, som var normalt på denne tid. Det gjorde han til gengæld da han var 23 år i 1874, hvor han rejste til det nærliggende  Ørum.
Det har nok kun været et års tid han var i Ørum, da han ved sit giftermål i 1876 atter er angivet at bo på Kraghede.
Han blev gift med Ane Marie Nielsen, som tjente på en af nabogårdene, men ellers kom fra Sulsted.

De blev i mange år boende på Kraghede, hvor de levede af deres lille jordlod.
På et tidspunkt i mellem 1911 og 1916, opgav de den lille ejendom, og flyttede til Nejst Mark, og kort efter lidt længere syd på, på Tylstrup Nørrehede i Ajstrup sogn, hvor deres yngste datter, Martha og hendes mand Søren Nielsen efter deres giftermål flyttede ind hos dem.
Efter Ane Maries død  i 1918 overlod Markus husmandsstedet til datteren og svigersønnen, og blev selv boende på aftægt i huset.

Markus blev 85 år før han døde i 1937.

Hjælp meget gerne med disse spørgsmål:

  • Jeg vil meget gerne vide, lige nøjagtig hvilke ejendomme Marcus og familien har beboet på Kraghede og  ved Tylstrup?
  • Hvordan har der set ud i hans hjem?
  • Hvad havde de af indbo?
  • Med den nærliggende Vildmose, har jorden sikkert været af god kvalitet. Kunne de leve godt af ejendommen, eller var den for lille?
  • Hvad foretog de sig om aftenen?
  • Hvor længe kunne Marcus hjælpe datteren og svigersønnen da han var på aftægt?
  • Det kunne være sjovt, hvis der kunne opdrives et eller flere billeder af Marcus (og familie)?

Markus' placering i slægtsdatabasen.

Kraghede-området, hvor Marcus blev født

mandag den 30. juni 2014

Ane Marie Pedersdatter (1807-1866)

Dette bliver et meget kort indlæg om min farmors farmor, altså endnu en af mine tipoldeforældre.

I foråret 1807 blev Ane Marie født som det næstsidste barn ud af 10 på en gård i den lille landsby Stae ca 10 km øst for Nørresundby  Her boede hun under hele opvæksten indtil hun blev gift, som 22 årig. Måske har hun været ude og tjene på andre gårde i nærheden. 

Efter giftermålet med Jens Poulsen, i 1828 flyttede de ind i hans hjem i Vester Hassing.

Her boede og arbejdede de over 30 år, hvor de i mange år havde svigerfaderen på aftægt. Da de selv var klar til at gå på aftægt, efter 1860, flyttede de ind hos deres datter, Johanne Kirstine, og hendes mand på gården Østerhald, hvor Ane Marie døde allerede som 60-årig i 1866.

Det var ikke så meget, men hvis der er nogen der kender mere til hendes liv og levned, så vil jeg være taknemmelig for en besked.


Stae, hvor Ane Marie er født.

tirsdag den 24. juni 2014

Peder Mikkelsen (1814-1887)

Her på denne dag, 6 måneder før juleaften, omhandler mit indlæg en tipolde mere. Nemlig min morfars morfar.

Peder blev født i begyndelsen af sommeren 1814 ind i en børneflok der efterhånden blev til 4 piger og 2 drenge. Det var lige efter slutningen af Englandskrigen og Norge var blevet løsrevet fra Danmark.

I 1834 var han tjenestekarl hos den nærboende gårdmand Thomas Hansen, mens han 6 år senere i 1840 var rykket ind til Nørresundby, først som avlskarl, hos avlsbruger  og gæstgiver Holst og 5 år senere var han hos færgeejer Møller. Mon han har roet færge mellem Nørresundby og Aalborg?

Der inde i byen mødte han så Maren Nielsdatter, som kom fra Nees helt ude ved Nissum Fjord i Vestjylland.  Hun boede og tjente hos lærer Grønlund, der var gift med Marens faster. Peder og Maren holdt forårsbryllup i 1848 og købte en gård inde i Nørresundby.
Det var dog ikke længe de boede her, for allerede i 1850 er de flyttet til Hvorup. Her havde de bygget en helt ny gård på bakkeskråningen nord for kirken og lige op til Hvorup Mose. Der var gang i Peder, så han havde forud opført eget teglværk, og gården, Byrisgård, var bygget af sten han selv havde lavet. Gården lå meget ensomt der ude, men den lå tæt på markerne, og det var der efterhånden mange der fandt ud, var fordelagtigt, så i løbet af få år lå der 7 gårde på rad der ude.
Selv om Maren var 31 år ved brylluppet fik de 8 børn, og af dem var der 6 der blev voksne og førte en stor slægt videre.

Peder og Maren blev boende på Byrisgård hele livet. Peder døde 73 år gammel i 1887.

Har nogen svar på disse spørgsmål, som jeg kommer til at tænke på når jeg arbejder med Peder Mikkelsen:

  • Hvordan mærkede familien og omegnens beboere Englandskrigen og afslutningen af den?
  • Hvilken betydning fik det for egnens beboere at Norge blev løsrevet?
  • Mon Peder og hans søskende har fået mere undervisning end de øvrige børn?
  • Hvordan kunne den nystiftede familie få råd til at opføre en helt ny og stor gård?


Skolen i Nørre Uttrup, hvor Peder blev født

tirsdag den 17. juni 2014

Ane Mathilde (Nielsen) Pedersen (1868-1955)

Denne gang er de en oldemor på min fædrende side, min farfars mor. Når man ser på billedet af hende får man indtryk af en rar og blid kvinde. Ik?

Ane Mathilde, lidt oppe i årene 
Ane Mathilde blev født en skøn forårsdag i 1868 i Lille Fælden, Ørsø, øst for Dronninglund. Hun var en af de sidste i en stor børneflok på 10. Der var ganske vist et par af børnene der var døde som spæd. Der iblandt en pige der havde samme navn og blev født 3 år tidligere. Hun blev dog kun godt et år før hun døde, så man kan sige, at det var genbrug af navnet og så var forældrene jo fri for at finde på et nyt. Det blev de dog nødt til, da der kom to piger mere efter Ane Mathilde.
Der har åbenbart været lidt af en rebel i hende, for ved hendes konfirmation i 1882 blev det kun til et ”godt” for opførsel. Alle de øvrige ved den konfirmation fik mindst ”meget godt”. Det kan være hun har lært lidt af sin storebror, Christen. Året før var han nemlig udvandret til USA sammen med Ane Cathrine, som han ville giftes med, hvilket ikke var populært i familien. Familien så hellere, at han giftede sig med Mette, som han også fik et barn med umiddelbart før han tog af sted til USA. Stor skandale.
Muligvis har hun været ude og tjene i Vester Milholt, men i hvert fald blev hun i 1891 gift med tjenestekarlen Jacob Christian Pedersen, som angives at tjene i Sønder Tranders ved Aalborg. Året før tjente han i Søraa. De var ikke klar over det, men de blev mine oldeforældre, og de fik en børneflok på ikke mindre end 11 børn, heraf 2 piger.
De har sikker boet i Dronninglund-området det meste af deres liv. Ved folketællingen i 1921 boede de i hvert fald i Store Fælden ved Ørsø.
Da hun blev enke i 1945, flyttede hun ind hos sønnen, Marius, og boede hos ham og hans familie, på skiftende adresser, resten af sit liv. Ane døde 87 år gammel i 1955 i Nørresundby og blev begravet på Dronninglund kirkegård.

Kan nogen hjælpe mig med flere oplysninger om hende:

  • Hvad lavede hun og hvor boede hun før hun blev gift? Hvor tjente hun henne?
  • Noget mere om hvor hun boede efter giftermålet?
  • Hvordan indretter man sig med 11 børn?
  • Findes der flere billeder af hende - evt som yngre?



tirsdag den 10. juni 2014

Jacob Christian Pedersen "den ældre" (1833-1870)

I denne uge er jeg tilbage til min fars side af familien. Igen en af mine tipoldeforældre, nemlig min farfars farfar. Ligesom hans søn, der blev min oldefar og som har været portrætteret her på bloggen, hed han Jacob Christian Pedersen.

Jacob Christian (JC) blev født som nummer 4 i børneflokken, i efteråret 1833 i Rosenby, en mindre bebyggelse vest for Dronninglund. Selv om han var svag ved fødslen og det så ud til at han ikke ville klare det og derfor måtte hjemmdøbes efter godt en uge, så må han have været en hårdfør lille gut, for han var den eneste af de fem børn, der nåede konfirmationsalderen. 

Han kom til at flytte temmelig meget omkring i sit korte liv. Den første halve snes år af sit liv flyttede familien, først til Try Hede og senere til Bolle – ikke langt omkring, men alligevel. I 1853-1855 tjente han på Solholt i Skæve, dernæst et års tid på Burholt i Øster Brønderslev sogn.
Så blev det Klitgård i Dronninglund og Ulsted, hvert sted 1 års tid. Fra Ulsted blev det igen til Bolle i Dronninglund i efteråret 1858. Det var nok nødvendigt, for hans far, Peder Christensen, var død året i forvejen, så han har givet skulle hjælpe sin mor med at passe huset i Bollegade.

I Ulsted havde han mødt den lille Elisabeth Kaiser, der i april 1857, som 19-årig, var kommet fra Ottrau i Kurhessen, Tyskland. Det var åbenbart blevet til en stormende forelskelse, for allerede i 1859 var der forårsbryllup i Ulsted Kirke. Spændende hvor meget dansk Elisabeth mon havde tilegnet sig på dette tidspunkt? 

JC og Elisabeth bor i hvert fald i 1860 hos hans mor. Han ernærer sig nu som daglejer. Og så begynder børnene ellers at komme, 2 piger og 3 drenge frem til 1870.

Men han er ikke færdig med at fare rundt. I efteråret 1864 bliver han og Elisabeth indsiddere i Pulsgårdene ved Voergård. Det varer dog kun et år for 1865 rejser de syd for Limfjorden til Klarupgård hvor de bliver arbejdsfolk. Her fødes også en af deres drenge (Jacob Christian).Efter 2 år her er det igen tid til opbrud. 
JC bliver møllerkarl i Restrup mølle, der er en vandmølle  (det er endnu uklart om Elisabeth er med her, eller hun tager tilbage til Bolle i Dronninglund – Ingen børn i denne periode). 
1½ år senere, i foråret 1869 er JC tilbage i Bolle.

Allerede ved udgangen af året efter, i 1870, dør JC i en alder af 37 år, sandsynligvis ved et uheld.

Spændende spørgsmål der skal efterforskes. Hjælp modtages gerne:
  • Han døde temmelig ung. Hvor finder jeg noget om hans død, hvis der er tale om et ulykkestilfælde?
  • Hvordan var familielivet i midten af 1800-tallet, i en halv "indvandrerfamilie"?
  • Hvordan blev Jacob Christian's kone fra Kurhessen behandlet af egnens beboere under 1864-krigen?
  • Var Elisabeth med da han var møllerkarl i Restrup?
  • Hvordan foregik transporten fra sted til sted på dette tidspunkt? Da han var ung og skulle ud og tjene, bl.a. i Skæve og Burholt, gik han da den lange vej, eller blev han kørt på hestevogn?

Rosenby


Klarupgård


Restrup Mølle

tirsdag den 3. juni 2014

Maren Nielsdatter (1817-1894)

Så er jeg nået til min morfars mormor, altså en af mine tip-oldemødre.

I højsommeren 1817 blev Maren født, som den første i en børneflok på 8, næsten helt ude på den jyske vestkyst på Nørre Nørgård i det fattige Nees sogn tæt ved Nissum Fjord.
Ved konfirmationen i 1832 var hun ”meget god” i både kundskab og opførsel.
Hvad årsagen var vides ikke, men den 29. maj 1839 flyttede hun til Nørresundby, til hendes faster Johanne og hendes mand lærer Grønlund. Ved afrejsen fra sognet skrev præsten i kirkebogen: ” Hun forlod Menigheden med godt Skudsmaal for Lærdom og Levned ” og det var jo en dejlig anbefaling at få med på rejsen. Skulle hun rejse fordi der var for mange børn på gården?  Havde forældrene svært ved at brødføde den store børneflok? Kunne hun ikke finde en ægtemand i det vestjyske?  

Det må have været en stor omvæltning for hende, at komme fra det øde og tyndtbefolkede klit- og hedeland til ”storbyen” Nørresundby med den endnu større Aalborg lige på den anden side af Limfjorden. Da Pontonbroen over Limfjorden endnu ikke er etableret, foregår al trafik mellem de to byer med rofærger.

Hendes plejefar, lærer Grønlund dør i 1843, og hun og hendes faster bor nu alene sammen i huset.

Det har nok været omkring denne tid, at hun har fået øje på skoleholderens søn fra Nørre Uttrup, Peder Mikkelsen, og de begynder at se mere og mere til hinanden. Det er muligt, at Peders far og Grønlund, i kraft af deres lærergerning, har kendt hinanden og måske der igennem, har befordret forbindelsen mellem Maren og Peder. I hvert fald bliver de gift i 1848 og umiddelbart efter opfører de en helt ny stor gård, Byrisgård, bag kirken i Hvorup. De flytter derud, og hendes faster, Ane Johanne, flytter med, og bor hos dem, de sidste år hun lever. 
På et tidspunkt før 1860 kommer Marens far Niels Pedersen også fra Nees og får bolig hos dem i Hvorup. Han dør på gården i 1866.

Maren var 31 år ved brylluppet, men på trods af den relativt høje alder, fik de 8 børn indtil hun blev 44 år

Peder og Maren blev boende på Byrisgård hele livet. Maren var 69 år, da hun i 1887 blev enke ved Peders død. Nogle få år senere overlader hun den store gård til hendes yngste datter  og svigersøn. Hun blev boende hos dem de sidste få år af sit liv. Hun døde dagen før nytårsaften 1894 i en alder af 77 år

Kom gerne med svar på disse spørgsmål:
  • Hvad er der sket i hendes familie, da hendes far, Niels Pedersen i 1850'erne også flytter fra Vestjylland og ind til Maren og hendes mand, mens hendes mor Mariane Madsdatter bliver boende i Nees?
  • Har hun forbindelse tilbage til Nees til hendes mor og hendes søskende?
  • Hvordan har livet foregået på Byrisgård?
  • Findes der ældre billeder af Byrisgård i Hvorup?





onsdag den 28. maj 2014

Micoline Marie (Pedersdatter) Nielsen (1850-1927)

Denne uge er jeg ovre hos min mors side af familien igen. Min oldemor (min morfars mor).

Micoline omkr. 60 år
Micoline blev født lige midt i århundredet, i 1850, som andet barn i en søskendeflok der nåede op på 4 drenge og 4 piger. 2 af drengene døde ganske vist som helt spæde, så reelt var der 6 børn i familien. Hun blev født på Byrisgård i Hvorup – den store helt nye gård bag kirken, som hendes far tidligere samme år er blevet færdig med at opføre.

Nu var det jo ikke en fattig familie, hun var født ind i, og der har sikkert også siddet et godt hoved på hende, for præsten giver hende ”meget godt” i både kundskab og opførsel, ved hendes konfirmation lige i slutningen af krigen 1864.
Hun var derfor et passende parti for Morten Nielsen, der var møller på Hvorup Mølle mindre end 1 km sydvest for Byrisgård. Han passede møllen for sin mor efter at hun blev enke i 1867 og nogle år senere, efter at han og Micoline blev gift, i 1877, overtog han gården og møllen, mens hans mor kom på aftægt.
Micoline levede jo på den tid hvor motorkraften, og lidt senere elektriciteten gjorde sit indtog. Derfor omlagde hun og Morten lidt efter lidt møllen, for til sidst at nedlægge den helt, og gik fuldt ind som landbrugere. De havde, over tid, købt mere og mere jord, så der blev en bedrift de kunne leve af.

Ud over at skulle hjælpe i møllen og senere i landbruget, havde Micoline nok at gøre, med at passe de 5 "møllesønner" de fik.

Selv om det nok var blevet diskuteret i et år eller to, så var Micoline helt sikkert ikke glad, da 2 af hendes sønner i april 1899, sagde farvel og emigrerede til USA. Det har ikke været rart, at vide, at hun måske aldrig nogensinde skulle se dem igen. Og hun har nok været helt sønderknust, da hun 5 år senere, får brev fra USA, hvor Christian forklarer, at Marius er død af lungebetændelse, kun 23 år gammel.
Til gengæld har glæden så været så meget større da Christian, i 1919, var på besøg fra USA i et par måneder.

I 1927 fejrer Micoline og Morten guldbryllup, men på det tidspunkt er hun stærkt mærket af en hjerneblødning, som hun fik et par år før, og hun er sengeliggende det meste af tiden, uden den helt store kontakt til omverdenen.

Hun døde da også kun 3 måneder efter guldbrylluppet i en alder af 76 år.

Jeg ville blive glad for yderligere oplysninger om Micoline:

  • Det er ikke nogle specielle oplysninger. Blot generelt alt hvad der kan berettes om hendes liv og levned.


onsdag den 21. maj 2014

Jacob Bent Pedersen (1926-2009)

Også i denne uge er jeg lidt sent på den. I sidst uge var det min farmor og i denne uge kommer vi helt tæt på nutiden idet dette indlæg omhandler min far.

Bent 2008
Bent blev født i Dronninglund, i ejendommen på hjørnet af Lundagervej og Nørregade, i december 1926. Han hedder jo egentlig Jacob Bent, men i skolen var der 4 Jacob’er, så for at kende forskel, blev det altså til Bent, og det har så hængt ved ham hele livet. Bent var stadig ikke begyndt i skolen, da familien flyttede til Øster Hassing, først på hovedgaden, og nogle få år senere henne ved gadekæret lige uden for kirkegårdsmuren.
Allerede som 11-årig kom Bent ud at tjene, bl.a. hos Jens Mikkelsen, Nørregård og hos L Jensen, Nørreheden Hedegård.
I 1942, et år efter hans konfirmation, flyttede familien så til Lindholm, først på Højvangsvej 3 og 5 år senere til Thistedvej 29. Bent var umiddelbart efter flytningen kommet i lære ved Nørresundby Læderhandel, og da læretiden var overstået begyndte han hos Astrups Skotøjsfabrik. Han tog handelseksamen fra Færgemans Handelsskole i 1942-43
Bent som soldat
Han skulle nu ind som soldat, og værnepligten blev fra 11-03-1948 aftjent ved Ingeniørtropperne i Værløse ved København. Efter soldatertiden genoptog han jobbet hos Astrup, og forskellige andre skotøjs- og portefølgefabrikker. Han boede stadig hos forældrene på Thistedvej. Det var mens han boede her, at han mødte Kathrine, som boede 100 m længere ude af Thistedvej.
På et tidspunkt efter sommeren 1950 fortalte Kathrine ham, at hun var gravid, og så skulle de jo giftes. Det blev de i februar 1951 og nu var de flyttet ind på førstesalen hos hans forældre. Kun en måned efter brylluppet, fik de deres førstefødte, Flemming. Efter 2-3 år flyttede de hen til hans svigerforældre i en lille lejlighed på Thistedvej 45, og nogle år senere til en noget større lejlighed i baggården i nr 51.
Da Haveselskabet ”Aablink” blev dannet lige vest for Lindholm ved Lindholm å i 1955 var Bent en af de første til at erhverve en have der. Der blev bygget et flot kolonihavehus og der blev dyrket blomster, grønsager og frugt i stor stil. Samtidig, havde han, sammen med naboen, Johannes, købt en lille robåd, som kom til at ligge i åen lige nedefor haven. Med den blev der fanget mange ål i Limfjorden ved hjælp af glibe og krøje. Som årene gik og haven groede til blev Bent tildelt flere præmier for haven.
Han mente åbenbart, at der ikke var fremtid i skotøjsarbejdet, for i midten af 50’erne blev han arbejdsmand hos Radiogrossisten Rosenmeier, nogle få måneder ved El-installatør Henning Pedersen, for at ende ved VVS virksomheden Lindholm Rør og Sanitet. Her fandt han sig tilpas og arbejdede her de næste 20 år.
I mellemtiden, også i midten af 1950’erne, havde Kathrine født 2 piger med et års mellemrum, men de kunne ikke leve og var døde samme dag de blev født. Det tog hårdt på familien.
Efter nogle år med en god fast indtægt var det tid til at købe eget hus, og det skete i 1962 på Larsensvej 17, som på det tidspunkt var det absolut sidste hus før markerne op mod Lindholm Høje og op langs Forbindelsesvejen. Her blev de boende de næste 6 år. Familien fik nu også egen bil og da Bent var begyndt at gå på jagt, anskaffede han sig også en jagthund, en engelsk setter, Paw. I det forholdsvis korte åremål, blev huset renoveret både udvendigt og indvendigt, samtidig med at haven blev helt nyetableret med både prydhave inklusiv havebassin, samt nyttehave med masser af grønsager og frugt.
Bent og Kathrine ca 1950
Kathrines fødselsdag i 1968 flyttede de op på toppen af Forbindelsesvejen, på hjørnet af Kløvervej og også dette hus fik den store behandling af Bent. Her kom familien til at bo i hele 18 år mens de boede her skiftede Bent job, da han i 1976 fik et ønskejob som vandværksbestyrer for Lindholm Vandværk. I dette job gjorde han en stor indsats ved, udover den daglige vedligeholdelse af nettet, at kortlægge hele værkets netværk.
Det var også i denne periode der blev investeret i sommerhus på østkysten, mellem Hals og Hou, hvor de boede hver sommer. Det var også meget praktisk, da de i sommeren 1986 solgte huset på Kløvervej for at flytte til Hals. Der var nemlig lige et par måneder indtil de kunne flytte ind i det nye hus på Østerled i Hals.
Her var Bent rigtig i sit es, da han i slutningen af 1986 gik på efterløn, og han anskaffede sig en lille motorjolle og begyndte at fiske, ud over selvfølgelig, havearbejdet og vedligeholdelsen af huset. Han fandt også en ny interesse, i sten, både hjemlige og mere eksotiske stenarter, som han polerede og lavede smykker ud af.
Alt sammen blev solgt fra en bod på det ugentlige torvemarked i Hals midtby. Der var polerede sten og smykker, planter og grønsager fra haven, selvfangede fisk, Kathrines håndarbejder og meget andet.
Efter næsten 10 år i Hals, flyttede Bent og Kathrine i 1995 tilbage til Lindholm. Denne gang i ejerlejlighed i Strubjerg, som blev det sidste sted de kom til at bo. Kathrine døde i 2008 og Bent året efter i sommeren 2009.

Er der nogen der kan hjælpe med følgende?

  • Mere viden om de steder min far arbejdede: Nørresundby Læderhandel - Astrups Skotøjsfabrik - Rosenmeier - Færgemans Handelsskole
  • Information om Haveselskabet Aablinks første år
  • Bents arbejde på Lindholm Vandværk


Bent i slægtsdatabasen

Her blev Bent født: