Sider

torsdag den 23. december 2021

Leanous Andrew Beck (1891-1969)

Leanous er født dagen før juleaften 1891 i Clifton, Illinois, der ligger ca 100 kilometer syd for Chicago (Hvordan har hans forældre dog fundet på det navn?). Han bliver altså 130 år i dag. 
Hans far Jens Martin, der er min oldemors bror, er født i Aistrup nord for Nørresundby. I 1881 emigrerer Jens Martin, som 15-årig, sammen med sin fire år ældre storebror, til Amerika og slår sig ned i Clifton. Han bliver seks år senere gift med Johanne Marie Sørensen fra Børglum.

Jeg kender ikke noget til Leanous’ tidligste barndom, men i begyndelsen af 1900-tallet flytter familien til Pipestone County i Minnesota, hvor han er angivet som tjenestekarl på sin fars gård.

I december 1914 bliver han gift i Woodstock, Minnesota, med Mabel Anderson fra Iowa. Efter brylluppet flytter de nygifte til hans kones hjemegn i Sioux City i Iowa. Her bliver han ansat som slagter op gennem 1920-erne og parret får sønnen Harold i 1919.

I 1927 dør hans far og derfor flytter hans mor, Johanne, fra Minnesota til Iowa og bor hos ham. To år senere i efteråret 1929 har han så den store sorg at miste sin hustru, Mabel, kun 34 år gammel.

Han uddanner sig nu til mejerist og specialiserer sig i at producere smør. Efter nogle få år gifter han sig i starten af 1935, med Lelah Norma Small, der er født i Wisconsin. Det bliver dog et meget kort ægteskab, for Lelah dør 40 år gammel lige før julen 1937. Der går nu nogle år hvor han lever alene som enkemand. 

I løbet af sin tid i Sioux City bor han seks forskellige steder i byen.

Året 1950 er lige begyndt, da en ny tragedie rammer Leanous’ familie. Hans søn, Harold, bliver dræbt i en trafikulykke under en snestorm. Han er lige vendt hjem fra militærtjenesten, har overlevet deltagelsen i Anden Verdenskrig og er kun 31 år. Da Harold, der i øvrigt altid bliver kaldt Bill, er enebarn, uddør denne gren af familien med ham.

Men livet skal gå videre og i 1952 gifter Leanous sig for tredje gang. Denne gang med Maude Pearl Hence, der er født i Atlanta, Missouri.

For at nyde deres otium flytter de to, omkring 1960, til New Port Richey på Floridas vestkyst 100 kilometer fra Orlando.

Men ulykkerne flytter åbenbart med til Florida. I midten af januar 1963 går der under madlavning ild i noget stegefedt i panden på komfuret og i forsøget på at slukke ilden, bliver Leanous’ hustru Maude, slemt forbrændt, hvorefter Leanous kører hende til skadestuen. I mellemtiden spreder branden sig og brandvæsnet bliver tilkaldt. De når heldigvis at få slukket branden så kun køkkenet og noget af loftsetagen bliver skadet. Tragisk nok omkom naboen i sit forsøg på at hjælpe med at slukke branden.

Leanous dør i sommeren 1969 og hans kone, Maude, syv år efter. 

søndag den 19. december 2021

Christen Nielsen (1848-1865)

 I dag er det min oldefars bror, Christens 175 års fødselsdag.

Christen får ikke et langt liv. Han kommer til verden lige før jul 1846 på gården Kragelund i Hvorup, som første barn af Niels Christensen og Maren Mortensdatter. Men han er syg og meget svag ved fødslen, så han bliver døbt i hjemmet dagen efter fødslen. Han klarer sig dog igennem krisen og hans dåb bliver publiceret i Hvorup kirke 14. februar 1847.

I årene efter sin fødsel får han en ny søster eller bror hver andet år indtil de er 7 børn i familien.

Efter hans konfirmation 2. søndag efter påsken i 1861 hjælper han selvfølgelig på gården, men kun få år senere dør han i hjemmet i november 1865 kun 2½ uge efter hans lillesøster, Karens død.

Han er næsten 19 år gammel ved sin død.

----- o O o -----

Og nu kommer der noget meget, meget sært som vil gøre, at mange sikkert vil tænke – nu rabler det da for ham. Noget om de små og store hændelser der gør, at jeg er til og at jeg lige er mig. Det er blandt andet noget af det jeg, som amatørslægtsforsker, kommer til at tænke på, når jeg får afdækket familieforholdene i forgangne slægtled. Bær over med mig. 

Christen Nielsen, hvis liv er kort beskrevet ovenfor, var familiens førstefødte og han blev kun næsten 19 år.

·        Hvis han ikke var død i så tidlig en alder, ville det, ifølge tidens sædvane, være ham der overtog Møllegården. Måske ville det være ham der var blevet gift med Micoline fra Byrisgård, som nu ”i stedet” blev gift med familiens næstefødte dreng, min oldefar, Morten Nielsen. Og så var jeg ikke blevet til.

·        Hvis han nu havde overlevet og havde, som sædvanen byder, overtaget Møllegården, så havde min oldefar, Morten Nielsen, sandsynligvis haft en anden gård og det kunne så betyde, at Morten og hans kone Micoline ville begynde at få børn tidligere eller senere end hvad de i virkeligheden gjorde. Og så var jeg heller ikke blevet mig.

 

Ja ja! Jeg ved det er sært, og der kan findes mange flere hændelser, som disse to, i hvert eneste slægtled der er gået forud for mig (og dig), men det er nu utroligt at tænke på alle de ting der sker for at jeg lige blev mig, og hvor lidt der skal til for at dette ikke var sket.

Hvor var jeg heldig at jeg blev mig - ……….. og du blev dig.

Glædelig jul

mandag den 8. november 2021

"Tæt" på at være adelig

 

Familiens våbenskjold
I den fjerne adelige del af familien, er Baron Erik Oscar Schaffalitzky de Mockadell født i dag for 150 år siden.

Han er min 5 x tipoldefars tipoldebarn på min mors side, så vi er langt tilbage for at finde vores fælles ane, som er Marcus Hansen Mackeprang (1726-1791).

Onsdag 8. november 1871 kommer han til verden på Møgelkjær Gods ved Vejle. 

Møgelkjær Gods var i 1990’erne statsfængsel og i 2000érne bruges det også til behandling af narkomaner. Nu fungerer det som uddannelsessted for fængselsbetjente

Han kommer som ganske ung ind og påbegynder en karriere i militæret. Som 21-årig er han allerede Sekondløjtnant ved 3. Dragonregiment og bliver her udnævnt til Premierløjtnant.

I 1896-98 er han på Ride- og beslagskolen. I 1907 udnævnes han til Ritmester og 1916 kommer han til Remontekommisionen. I 1917 bliver han Ridder af Dannebrog og samme år bliver han Skoleofficer og forestår uddannelsen i ridning på Officersskolen.

Han bliver overført til Reserven i 1923.

På det private område bliver han, mens han er ved Rytteriet i Århus, 16. oktober 1905 gift i Århus Domkirke med den syv år yngre købmandsdatter Agnete Minna Birch. De får ingen børn og hun dør, kun 54 år gammel i København, på Asmussens Allé 3 4 sal. Hun dør af lungebetændelse, men ved hendes død er der også angivet, at hun er syg i sindet.

Erik forbliver på samme adresse og lever 30 år efter hustruens død. Han dør, som 92-årig, 17. september 1964 og ligesom konen af lungebetændelse. De er begge begravet på Vestre Kirkegård i København.

Erik har også familie relationer til Skeel-familien på Birkelse Hovedgård ved Aabybro.

 

I min undersøgelse af Erik fandt jeg også en lille kuriøs forbindelse.

Eriks søster, baronesse Betzys oldebarn, Cæcilie bliver den kontroversielle filminstruktør Lars von Triers første kone.

Mon ”så tæt familieskab” kan give et par gratis biografbilletter.

onsdag den 21. juli 2021

Rifbjerg - Tragedie !

 I min forskning af slægten kommer jeg af og til l a n g t ud i familie relationerne. 

Denne gang er jeg nået til min 6 x tipoldeforældres tipoldebarn på min mors side af slægtstræet. 

Han hedder Thomas Christian RIFBJERG, og det vakte selvfølgelig min nysgerrighed. Kunne det være, at jeg var i familie med DEN Rifbjerg, der jo døde i 2015 og at der måske var noget arv der ikke var blevet udbetalt?

Desværre har jeg endnu ikke fundet en solid forbindelse, selv om Thomas Christian Rifbjerg er født i det fynske ved Svendborg og Klaus Rifbjergs aner stammer fra samme område og Langeland.

Til gengæld er Thomas født 1862 som et UÆGTE barn - det vil sige som følge af en one-night-stand i det varme hø i laden omkring 1. søndag i Advent 1861. Hans mor og far blev altså ikke gift med hinanden. 

Tragedien, som jeg nævner i overskriften drejer sig om hans mor, Anne Marie Christiansen, som levede hele sit 43-årige liv i tre landsbyer i det midtfynske. Som ung var hun åbenbart en livlig (eller måske lidt naiv) pige, for hun fik faktisk mindst fire børn med tre forskellige fædre. 

Hun oplevede også, at hendes mor blev skilt fra hendes far. Det var ikke fordi han havde fundet en nyere model, for han levede alene resten af sit liv og døde på fattiggården som 88-årig. Hendes moder giftede sig heller ikke igen efter skilsmissen, men hun tog sig af og passede Anne Maries børn indtil hun døde 64 år gammel. Hvad mon har været årsagen til denne skilsmisse?

Nu stod Anne Marie med fire børn, hvoraf de tre var under 11 år. Det har været hårdt for hende og hun bliver derfor, som 40-årig, gift med enkemanden, gartner Mads Christensen. Nu må der være kommet ro i hendes liv, men fem måneder efter brylluppet får hun lige et barn mere.

Og så kommer vi til tragedien, for af en eller anden årsag bliver hun beskyldt for ildspåsættelse og bliver sat i Svendborg Arrest. Det viser sig dog, at det var en falsk anklage, men da er ulykken allerede sket. Låst inde i arresten hængte hun sig selv inden sagen var færdig. 

Ved indførelsen af hendes død i kirkebogen skrev præsten: "Hængt sig selv i Svendborg Arrest rimeligviis af fortvivlelse over at være mistænkt for Ildspaasættelse, hvilken Mistanke dog ikke er bleven bestyrket paa nogensomhelst Maade, men tværtimod efter det Oplyste var antaget at have viist sig aldeles ubeføiet.".

Hendes mand, Mads, indrykker en dødsannonce i Fyens Stiftstidende, fredag den 2. maj 1879. Jeg synes at kunne læse af teksten, at han, på dette tidspunkt, endnu ikke er klar over, at det var en uberettiget anklage.

Der står: 

"Med dyb Vemod bekjendtgjøres herved, at min kjære, stræbsomme Hustru, Ane Marie Christiansdatter, er afgaaet ved Døden i Svendborg Arrest den 25de April, - efter forudbegaaet Ildsvaade den 22de April - efterladende sig to uforsørgede Børn, der med mig begræde Tabet af en kjærlig, opofrende Moder.

Gud trøste og styrke mig og mine Børn i vor tunge, men dog uskyldige Sorg.

Gislev Holme den 29de April 1879

Mads Christensen

Gartner"


Anne Marie blev kun 43 år og havde kun været gift i 3½ år.

En tragisk og sørgelig historie i familien, som dukkede frem blot fordi jeg søgte efter en familieforbindelse til forfatteren Klaus Rifbjerg.

Sådan er der så meget.






lørdag den 22. maj 2021

Marta Marie Klemmensen (1891-1964)

Marta
Marta bliver født 27. maj i foråret 1891 på et lille husmandssted på Tylstrup Nørrehede som hendes forældre driver. Hun er nummer syv og den sidste i børneflokken.

Hun bliver konfirmeret til efterårskonfirmationen i 1905 i Hallund Kirke.

En lille måned før hun fylder 22 år bliver hun gift med den fem år ældre mejerist Søren Nielsen fra Ellidshøj 15 km syd for Aalborg. Han kom oprindelig fra Astrup i Himmerland. Vielsen foregår i Øster Brønderslev Kirke i det tidlige forår, 22. april 1913.

Efter brylluppet flytter parret ind hos hendes forældre på Tylstrup Nørrehede og da hendes mor dør i 1918 overtager de fødehjemmet e mens hendes far bliver boende på aftægt.

Der går næsten 20 år inden Marta, som 40-årig, i 1932 bliver mor til Hanne, som også bliver deres eneste barn.

I 1939 sælger de og flytter ind til Den gamle Landevej 46 i Tylstrup, hvor de bor resten af deres liv.

Da Marta dør i sommeren 1964, har hun gennem mange år været plaget af svær sygdom.

Hun er begravet på Ajstrup Kirkegård.

tirsdag den 18. maj 2021

Hedvig Clemensdatter Funch (1721-1789)

Den Store Nordiske Krig, hvor Danmarks kong Frederik IV forsøgte at tilbageerobre Skåne, Halland og Blekinge, har varet siden år 1700. Her i 1721 er krigen i sin sidste fase, idet Sverige året før har sluttet fred med Danmark og den hårde langvarige krig er slut. Danmark fik ikke de tre svenske regioner tilbage, men Bornholm forblev dansk. 

Østermarie kirke
Det er her på Bornholm, i Østermarie præstegård, at Hedvig Clemensdatter Funch først ser dagens lys 18. maj 1721. Hendes forældre er provsteparret Clemens Didrichsen Theodorsen Funch og Elsebe Marie Mortensdatter Kofoed og hun bliver nummer fem i en søskendeflok på seks børn.

Hedvig bliver 230 år senere min 5 x tipoldemor, men det får hun aldrig at vide.

Som 25-årig bliver hun i 1747 gift i Østermarie kirke med sognepræsten, Eiler Holck Marcher, fra Nyker i det vestlige Bornholm.

Bornholm til Strandebarm
Allerede året efter, 1748 får hendes mand stillingen som sognepræst i Strandebarm lidt øst for Bergen i Norge. Danmark og Norge hører på dette tidspunkt under den samme konge, så egentlig er det en indenlandsk flytning. 
Denne flytning er nok ikke særlig let og behagelig for Hedvig. Hun føder nemlig sin første dreng en uge eller to efter ankomsten til Strandebarm og de kommende år kommer der fire drenge mere.

De to ældste drenge rejser senere tilbage til Danmark, hvilket er meget heldigt. Ellers var jeg jo ikke blevet til. 

I 1771 mister de en af drengene, der dør kun 18 år gammel

Resten af familien forbliver i Strandebarm, hvor hendes mand dør i 1778, 61 år gammel og Hedvig lever 11 år længere og dør som 68-årig 23. november 1789.

fredag den 9. april 2021

19'ende fætter-kusine


De her to fantastiske mennesker er lette at kende. Du kender dem begge - ikke?

Du kan sikker også meget let se (selv om den ene har fået foretaget adskillige kosmetiske operationer), at der er en vis lighed, og det er selvfølgelig fordi de har samme 21 x tipoldeforældre og dermed er fætter og kusine i 19 led.










Hvis du stadig tvivler, så prøv at kigge på disse ungdomsbilleder, så er der da slet ingen tvivl.










Når det nu er fastslået, så kan du herunder se hvordan slægtskabet er.

Følg den ene kolonne helt ned til 21 x tipoldeforældrene, Otto og Beatrix og så op igen af den anden kolonne. Det er en meget lang vej gennem slægtstræet og Dolly og jeg har da også, hver især, kun en to-millionte-del arvemasse fælles med Otto og Beatrix, og ikke nødvendigvis den samme del, så det er ikke så mærkeligt, at der er bitte små forskelle på os.

Slægtsforskning er også sjovt.

Måske skulle jeg kigge ind hos hende i Nashville næste gang jeg skal en tur til Amerika.


Flemming Pedersen 1951-                           Dolly Rebecca Parton 1946-

Kathrine Nielsen 1931-2008                         Robert Lee Parton 1921-2000

Agnes Klemmensen 1903-199                      William Walther Parton 1888-1982

Niels Klemmensen 1873-1957                      Tennessee Russel 1870-1954

Marcus Clemmensen 1851-1937                   Lorenzo Dow Russell 1825-1900

Clemen Marcher 1813-1857                          Robert Rogers Russell 1800-1846

Marcus M Marcher 1788-1854                      Frances M R Rogers 1775-1863

Clemens Funch Marcher 1748-1808             Robert Rogers 1741-1795

Eiler Holch Marcher 1717-1778                   Samuel Rogers 1707-

Elisabeth Sophie Holch 1693-1774              Giles Rogers 1672-

Friherre Eiler Holch 1627-1696                    Rachel Eastham 1644-1735

Rigborg S Bille ????-1648                           Anne Elizabeth Taylor 1624-

Rigborg H Lindenov 1577-1633                   Thomas Taylor 1574-1618

Margrethe O Rosenkrantz 1552-1634          Thomas Taylor 1548-1588

Ide Mortensdatter Gøye 1513-1563            Margaret Tyndale 1510-

Mogens Eskildsen Gøye 1470-1544           John Tyndale 1483-1539

Eskil Mogensen Gøye 1425-1506              Sir William Tyndale 1440-1497

Mogens Axelsen Gøye 1411-1450            Sir Thomas Tyndale 1415-1448

Axel Mogensen Gøye 1377-1411             Helena Felbrigge 1400-1457

??? Brok, til Essendrup                             Margaret Noszak 1367-1416

??? Jensdatter Panter 1341-1410              Elzbieta, bytomska zu Kosel-Beuthen ????-1373

Jens Lauritsen Panter 1295-1365              Boleslaw, bytomski von Kosel ????-1355

Margrethe Barnimsdatter 1279-                Beatrice af Brandenburg ????-1315

Matilda af Brandenburg 1248-1316          Otto af Brandenburg 1246-1298


Markgreve, Otto 3. von Brandenburg 1215-1286 og Beatrix Przemyslid 1219-1286


mandag den 5. april 2021

Christian Andrew Beck (1888-1949) og Anne Christine Madsen (1894-1981)

Chris Andrew Beck
Chris er født I efteråret 1888 I Kankakee County, Illinois, hvor hans forældre, Jens Martin Bech og Johanne Marie Sørensen, er blevet gift året før og hvor til de er immigreret fra Danmark 6-7 år tidligere. Kankakee er et område syd for Chicago med mange danske familier.

I 1900 er familien flyttet til Milks Grove Township i Iroquois County, 20-30 km mod sydvest. Her hjælper Chris, allerede i en alder af 12 år på faderens gård som landarbejder. Efter få år foretager familien en længere flytning på mere end 600 km mod nordvest, til Aetna i det sydvestlige hjørne af Minnesota. Her har familien købt en gård og Chris bliver uddannet til tømrer.

I foråret, 5. maj 1916 bliver Chris gift med den lokalfødte Anna Christine Madsen, hvis forældre kommer fra Midtjylland og Præstø. De slår sig ned i et lejet hus ikke langt fra deres forældre og her får de to piger, Eva i 1917 og Edna i 1920.

 Det er en alvorlig sag at blive gift i 1916. Ikke blot må man IKKE have en levende ægtefælle, man må heller ikke være skilt inden for de sidste seks måneder, men man skal sandelig også skrive under på, at man IKKE er epileptisk, dum, svagt begavet eller ramt af sindsyge. Men hvis alt det er opfyldt, så er ens lykke gjort.

Vielsesattest 05. april 1916

Ved hans indkaldelse til militæret i juni 1917, hvor han er 28 år og bor i Ruthton, Minnesota, søger han om fritagelse på grund af, at han skal forsørge sin hustru og at han har svage lunger. Her beskrives han også som medium af højde og tykkelse. Han har grå øjne og mørkt brunt hår. Om han bliver fritaget eller ej vides ikke.

I 1923 flytter familien til Illinois, måske til Kankakee County, hvor Chris er født, men det er åbenbart en forkert beslutning, for efter ganske få år her, returnere de til Ruthton i Minnesota og lidt senere til Pipestone.

Under WW2 bliver han indkaldt igen i april 1942 og på det tidspunkt er han 53 år og bor i Pipestone og er ansat af fru Ida Vaughn, sandsynligvis som landarbejder. Højden er her mere præcis angivet til 5 ft 7½ (171 cm), vægten 155 lbs (70 kg), er lys i huden, har nøddebrune øjne og er i mellemtiden blevet gråhåret. Der er ikke mulighed for at søge om fritagelse på denne blanket, men mon ikke han slipper på grund af alder.

Få år efter krigen dør han kun 60 år gammel 5. februar 1949. Han har jo tidligere været plaget af svage lunger, så mon det kan være det der tog livet af ham så forholdsvis tidligt?

Anne ved sin konfirmation

Anne forblev i Pipestone efter hun bliver enke og lever alene, dog med sin ældste datter lige i nærheden, til sin død 26. april 1981, som 86-årig, 32 år efter Chris.

De er begge begravet på Ruthton Cemetery.


Desværre er det ikke så meget jeg kender til Chris og Anne. Det vil være rart hvis hans og min amerikanske familie kan hjælpe med flere oplysninger om  familiens liv. Skriv til flemmingviking@yahoo.dk.

lørdag den 3. april 2021

Druknet i Lindholm Å - Jenny Nielsine Rebekka Jensen (1899-1916)

Da Rebekka, som hun bliver kaldt, bliver født på den lille gård Grønslet (jævnet med jorden i 1940 da lufthavnen blev anlagt), der ligger på Østerhalne Hede ved Vadum lidt vest for Nørresundby i det tidlige forår, nemlig 2. Påskedag, 3. april 1899, har hun allerede en 1½ år gammel storesøster. Familien er lige flyttet til Vadum fra Hvorup, hvor hendes storesøster er født. Hun bliver døbt søndag 16. juli i Vadum Kirke. Fadderne er hendes morbror, Morten Nielsen, hendes mors søster Caroline samt en nabo fra Grønslet Mark, August Nørgaard.

Som et lille kuriosum, så er hendes to fætre, Marinus Christian og Marius fra Hvorup, på henholdsvis 20 og 18 år, på hendes fødedato, ombord på dampskibet SS Scotsman ude midt i Atlanterhavet, på vej til at emigrere til Amerika, men det er lille Jenny naturligvis helt ligeglad med. Hun er bare glad for at være født.

I 1913 bliver hun konfirmeret, også i Vadum Kirke, 1. søndag efter påske den 30. marts.

Hendes skolegang er givetvis i den lokale landsbyskole.

På et tidspunkt mellem 1906 og 1911 er hendes mormor Maren Kirstine flyttet ind hos familien. Hun er godt oppe i 80’erne, og kræver sikkert nogen pleje. Hun bliver boende til sin død i 1915.

I begyndelsen af 1916 får hendes far arbejde som vejmand i Lindholm og de flytter fra det lille husmandsbrug ind til Lindholm.

Her finder hun i begyndelsen af sommeren ud af at man kan bade lige i nærheden af hjemmet. Sammen med sin far, går hun ned til Lindholm å’s udmunding. Det er godt nok inde på den nyetablerede Dansk Andels Cementfabriks område, og der er afmærket med ”Adgang forbudt” skilte, men det er der ikke nogen der tager sig af.

Det bliver skæbnen for den lille familie og det medfører en fyldig omtale i Aalborgs aviser, mest i Amtstidende og første artikel allerede samme eftermiddag. Endvidere kommer der i de følgende dage mindre omtaler i de fleste af landets aviser.

Her kommer Aalborg Amtstidendes artikler, inklusiv baderåd, med den originale sprogbrug og stavemåde.

Aalborg Amtstidende Onsdag 26/7 1916

Dobbelt Ulykke - Fader og Datter druknet

Vejmand Valdemar Jensen druknede under forsøget paa at redde sin Datter.

 Ved Lindholms Aas Udløb i Limfjorden er der i Eftermiddags sket den Ulykke, at Vejmand Valdemar Jensen og hans 17-aarige Datter Rebekka er druknede. Pigen var gaaet ud for at bade og var kommet ud i et stort Hul, som fandtes i Nærheden, og hvor hun ikke kunde bunde. Hun raabte om Hjælp, og Faderen, der befandt sig paa Bredden i Nærheden, sprang straks ud med Tøjet paa for at redde hende. Nogle Børn, der løb og legede paa Stranden, saa, at Jensen fik fat i den druknende, men derefter forsvandt de begge. De kom til Syne et par Gange, men blev saa borte. Der blev hurtigt kaldt folk til, og det lykkedes forholdsvis snart at finde Jensen, men da var Døden allerede indtraadt. Endnu ved Redaktionens Slutning har man ikke fundet Liget af Pigen.

Valdemar Jensen er nylig bleven ansat som Vejmand. Tidligere hadde han vistnok boet i Nørhalne. Han efterlader sig en svagelig Hustru og en halvvoksen datter.

------------------------

Aalborg Amtstidende Torsdag 27/7 1916

Badeulykken ved Lindholm  -  Vær Forsigtig

Det er naturligt, at Sindene bliver opskræmte, naar der sker en Ulykke som den ved Lindholm i Gaar. De fleste af os gaar hver Dag i Vandet og lader os kærtegne af de Bølger, der i Gaar stjal to Liv. Hvor er det da muligt at lade være med at tænke paa, at sligt kan ske. Nogle vil maaske spørge hvordan kan det ske? Vi skal da oplyse lidt nærmere om, hvordan det gik til. Den unge Pige var gaaet ud at bade. Hendes Fader var med og gik og soppede i Vandet, paaklædt. Hun spurgte da, hvor langt hun maatte gaa ud, og han svarede, saa langt, at Vandet naar til Bæltestedet. Men da hun kom saa langt, faldt hun i et Hul, en Udgravning, som Muddermaskinen har lavet, da der i Fjor blev taget Fyld til Nørresundby Havn. Hun raabte om Hjælp, og Faderen raabte igen, at hun skulle holde sig oppe et Øjeblik, saa skulde han være der. Og han skyndte sig saa derved, men Resultatet blev altsaa det sørgelige, at begge blev derude. Nogle Børn, der ogsaa gik og soppede, saa det og kom rædselsslagne op til Husene og fortalte det. Man løb straks derned og fik Manden op, men i Stedet for at lade ham ligge paa Strandbredden og søge at faa Vandet ud af Lungerne, bar man ham op til Huset, hvor han boede. Der fandt Redningskorpset og Læge Alsted ham. Bullmotoren blev straks sat i Virksomhed, efter at Vandet var udtømt. Men da det blev oplyst, at det var halvanden Time siden Manden var blevet trukket op, saa var alle Forsøg naturligvis frugtesløse, og man opgav derefter ogsaa efter tyve Minutters Arbejde - Læge Alsted konstaterede, at Døden var indtraadt. Søgningen efter Pigen blev fortsat til i Aftes, da man endelig fandt hende. Baade hun og hendes Fader vil blive begravet i Nørresundby paa Lørdag Klokken halv to.

 

Eftertanke

Udgravningen, som Pigen faldt i, er saa vidt vi ved, ikke afmærket, skønt det strækker sig indenfor "det blanke Vands" Grænse. Dette kan maaske kaldes uforsigtigt og uforsvarligt. Den er det maaske ogsaa. Men enhver der er lidt kendt med Limfjorden vil jo vide, at den ikke blot er lumsk med hensyn til Strøm, men ogsaa paa Grund af Bundforholdene, idet det dybe Vand kommer saa brat. Det er ikke blot ved Udgravningen, at man, når man er kommet i Vand til Bæltestedet, pludselig mærker, at Bunden forsvinder. Vi skal f.Eks. nævne, at paa den ene Side af Cementfabrikkens Bro er der kun et par Fod Vand, medens der paa den anden er indtil en Snes Fod. Og saadan er der langs hele Fjordlinien. Der, hvor Strømløbet skærer sig ind, bliver det meget dybt paa en Gang - Det vidste den forulykkede Pige maaske ikke, Familien har indtil for kort Tid siden boet i Vester Halne, men det ved mange af dem der hver Dag vader ud fra aaben Strand og derfor bør ingen gaa i Vandet uden for Badeanstalten !

Nørresundby og Aalborg er saa vel forsynet med Badeanstalter, at enhver, der vil i Vandet, kan komme det der fra. Hvorfor i Alverden saa sætte Livet i vove af Magelighedshensyn, eller fordi man har den Grille at det er rarere at bade fra Stranden end fra en Anstalt. Det kan ikke siges ofte nok og stærkt nok, at langt de fleste Badeulykker sker, fordi den eller de paagældende har været uforsigtige. Hvorfor kan Mennesker aldrig lære at rette sig efter Advarsler ? - Det Sted paa Stranden, hvorfra den unge Pige i Gaar er gaaet ud, ligger indenfor Cementfabrikkens Omraade, og ved alle Nedgange dertil staar der Skilte med "Adgang forbudt". Man vilde ikke ænse dem, men følge sit eget Hoved, hvis man netop faldt paa at ville i Vandet fra Stranden. Man skulde jo ellers synes, at det er dyre Lærepenge, der maa gives for at faa slaaet fast, at man skal være forsigtig ! - Hvorfor vil Folk da ikke tage ved lære ?

Enhver, der bader et Sted, hvor vedkommende ikke er kendt med Forholdene og ikke som ved en Anstalt har Garanti for, hvordan der er, han maa forme sin Tanke saadan:

I Gaar dig, i Dag mig ! Lyt dog til og lyd vort Raad:    VÆR FORSIGTIG !

Ulk

søndag den 28. marts 2021

Marius Nielsen (1881-1904)

Marius bliver 28. marts 1881 Micoline og Morten Nielsen’s fjerde dreng som er født i Hvorup Mølle. Han får et kort men spændende liv.

Han bliver konfirmeret i Hvorup kirke 21. april 1895 og derefter, alt imens han hjælper til på gården, begynder han sammen med sin nærmeste storebror, Christen, at tale om alle de muligheder der er for at bygge et godt liv i Amerika. I løbet af et par år modnedes disse drømme så meget, at de to drenge, sandsynligvis til deres mors store bekymring, gør alvor af det, pakker deres kufferter, får rigelig mad med fra deres mor og får deres storebror, Peder, til at køre sig til banegården.

Da de kører over højdedraget ved Lindholm Høje og kigger bagud, er det sidste gang Marius ser sit barndomshjem på bakken ved møllen. 

Togturen mandag den 24. april 1899, ned gennem Jylland er hurtig overstået og næste dag sejler de med dampskibet ”Expres” fra Esbjerg til Grimsby i England. Igen med tog tværs over England til Liverpool, hvor det rigtige eventyr begynder og hvorfra der er ingen vej tilbage. Med det stolte dampskib ”SS Scotsman” sejler de i løbet af 12 dage over Atlanterhavet og lander i Quebec i Canada. 

Her i Quebec er de to brødre udsat for en suspekt herre der vil lokke deres penge fra dem, men de er jo fra Vendsyssel, så de er ikke så lette at snyde. Efter at have vekslet penge og købt togbillet, går turen videre til Racine og Kenosha i staten Michigan ved de store søer i det nordlige Midtvesten.

Her i Amerika går Marius under navnet Morris og hans bror hedder nu Christ.

I begyndelsen får de i Kenosha god hjælp af deres fætter Niels Pedersen og de tager forskellige jobs, hvilket er nødvendigt, for deres medbragte kapital på henholdsvis 28 og 27 $ er hurtigt sluppet op.

I oktober 1899 skilles brødrenes veje, idet Christ tager til Racine for at finde job der, mens Morris tager til Pleasant Prairie, en lille by lidt syd for Kenosha, hvor han bor hos den unge familie Poulson. På denne tid får han arbejde på en Krudtmølle til 1,92 $ om dagen. Det er farligt arbejde - derfor er dagslønnen så høj.

I juni 1904 skal han være soldat i Danmark, men det kan jo, af naturlige årsager, ikke ske. I lægdsrullen er der, lidt kort, kynisk og skeptisk, noteret: Ej mødt - Skal være død i Amerika, ej bevist”.

Aalborg Stiftstidende 19-05-1904 

Desværre er det alt for sandt, for Morris (Marius) er
død af lungebetændelse i Racine, Wisconsin i foråret, den 28. april 1904, næsten nøjagtig fem år efter han ankom til Amerika. Hans eventyr på den anden side af Atlanten bliver altså ikke lykken for ham. Han bliver begravet på Mound Cemetery i Racine hvor der stadig er en flot mindesten over ham. Han bliver kun 23 år.


Marius' (Morris') grav på Mound Cemetery



onsdag den 24. marts 2021

Tragedie - Niels Christensen (1817-1867)

Dette er så min morfars farfar fra Hvorup

Niels bliver i efteråret 1817 født i Hvorup den 19. september, hvor han stort set kommer til at tilbringe hele sit liv. Hans forældre er gårdmandsparret Christen Pedersen og Karen Nielsdatter. Hans liv er dog ikke uden sorger, for i 1829 mister han sin mor da han kun er 11 år.

Da han bliver konfirmeret i foråret 1832 skriver præsten, at han har gode kundskaber og opfører sig godt.

Der skulle kun gå seks år efter tabet af sin mor, så mister han også sin far. Nu er han 17 år og sandsynligvis ude at tjene og dermed ved at skabe sin egen tilværelse.

I 1840 er han som 22-årig tjenestekarl hos sin nieces svigerfar på en gård i nærheden af sit fødehjem.

Det er lidt usikkert, men det overvejende sandsynligt, at han i 1845 er tjenestekarl hos sognefogeden Niels Christian Møller i Nørresundby

Som 28-årig gifter han sig i foråret 1846 med den fem år yngre MarenKirstine, som også er fra Hvorup.

Efter den store landbrugsreform, med udskiftningen af de små landsbysamfund var bønderne begyndt at købe deres forpagtede gårde, men bønderne i Hvorup er lidt langsomme til at stoppe som hovbønder under gården Rødslet (Rødslet lå mellem den nuværende Lufthavnsterminal og Limfjorden og ejede alle gårdene og jorden i Hvorup).  Først i midten af 1840’erne begynder de at overtage gårdene til selveje. Det er på denne tid Smalby opstår, som er den række af gårde der ligger nord for Hvorup kirke.

Kragelund i Smalby, Hvorup ca. 1910
Det er en af de gårde, Østre Kragelund, som ligger i Smalby, 500 m nordøst for kirken, som de nygifte, Niels og Maren, overtager.

Niels bliver i lokalsamfundet kaldt Niels Kusk. 

Kusk-navnet er et kaldenavn, som hans far og farfar fik fordi, de som en del af deres hoveri var kusk for herskabet på Rødslet, når der var brug for det.

Maren og Niels får syv børn, hvoraf de tre dør i en tidlig alder.

Omkring 1866-67 sælger Niels og Maren Ø Kragelund og overtager i stedet Hvorup Mølle. Det forlyder i familien, at Niels ikke er tilfreds med denne handel og fortryder det noget så bitterligt. 

Inden han overhovedet flytter hen i Møllegården er han blevet så deprimeret at han hænger sig i laden. Det er i det tidlige forår 24. marts 1867, hvor der kun er et halvt år til han ville være blevet 50 år.

Det bliver altså Maren der flytter hen i Hvorup Møllegård og driver den videre med sin søn Morten.





mandag den 15. marts 2021

Karen Johanne Sørensen (1921-2013)


Karen er født 15. marts 1921 på Stagsted Mark mellem Hjallerup og Dronninglund. Hun er det sidste af de seks børn som forældrene Hansigne og Thomas Sørensen får. Det er ligeligt fordelt, tre drenge og tre piger.

Karens fødsel i Kirkebogen
Karens fødsel i Kirkebogen

Ved hendes konfirmation i april 1935 er familien flyttet syd for Limfjorden, til Klæstrup, Vokslev ved Nibe, og det er også i Nibe kirke hun bliver konfirmeret.

I begyndelsen af krigen er hun husassistent og bliver, søndag 16. november 1941, gift i Vokslev kirke i Himmerland med arbejdsmand Svend Aage Christen Graae Michelsen fra Farstrup. Efter brylluppet bor de nogle år i Vokslev, hvor Svend Aage arbejder på kalkværket. I 1942 får de sønnen Knud.

Karen bliver viet

I 1946 overtager de Svend Aages mormors ejendom (nuværende Staunvej 12) i Staun ved Farstrup, med udsigt over Limfjorden, hvor de kommer til at bo i 31 år. Her får de deres to sidste børn, Aase i 1948 og Ingolf i 1950.

I 1977 sælger de gården til sønnen Knud og flytter i parcelhus på Stentevej 10 i Farstrup.

Her i Farstrup deltager de flittigt i det lokale foreningsliv, blandt andet dyrker de folkedans sammen.

Karen er i årene fra 1990 til 1996 formand for Farstrup Pensionistforening, en post hendes mand tidligere har haft.

Svend Aage dør i efteråret 2004 og Karen når den høje alder af næsten 92 år og dør 21. januar 2013. De er begge begravet på Farstrup kirkegård.



onsdag den 10. marts 2021

99 års bryllupsdag - Laurits Niemann Jensen (1901-1983) & Dagmar Oline Pedersen (1902-1994)

Tidligt i det nye århundrede bliver Laurits født 13. april 1901 i Østerled ved Dronninglund som den niende i børneflokken af Kirstine Margrethe og Anders Christian Jensens ti børn.

Han er måske ude at tjene i sine teenageår, men i 1921 bor og arbejder han som landarbejder i fødehjemmet på Østerled Hede. Mens han bor her mister han også sin mor som dør i april 1921.

- - - - -

Dagmar er født ind i en stor børneflok 8. februar 1902 i Pinebjerg Hus på Hjallerup Enge ved Dronninglund. Hendes forældre er Hanne Marie og fiskehandler Peder Kristian Pedersen.

Dagmar kommer tidligt ud at tjene. Ved sin konfirmation er hun tjenestepige på Sudergaard lige øst for Hjallerup. Hendes forældre bor stadig på Stagsted Hede

- - - - -

Laurits bor stadig hos forældrene, da han i marts 1922 gifter sig i Hjallerup kirke, med den jævnaldrende Dagmar Oline Pedersen, der også bor hos sine forældre i Pinebjerg Hus ved Hjallerup, s¨de har ganske givet kendt hinanden under hele deres opvækst.

De havde tre måneder før brylluppet, mens de hver især boede hos deres respektive forældre, fået en pige.

Da de 5 år senere får endnu en pige bor de i Hjallerup.

Det er, som det er ganske normalt på denne tid, Dagmar der passer hjemmet og børnene.

Efter giftermålet arbejder Laurits nogle ganske få år på cementfabrikken Rørdal i Aalborg, hvor efter han ca 1925 får arbejde på Røgelhede Teglværk i Klokkerholm, få kilometer fra sit hjem. Her på teglværket bliver han resten af sit arbejdsliv i 43 år indtil han pensioneredes.

I sine yngre dage er han engageret i bestyrelsen for Sygekassen og for Cementarbejdernes Fagforening

Det har været et hårdt arbejde på teglværket, der har taget hårdt på ham, og han nyder i fulde drag sin pensionisttilværelse, hvor han blandt andet, sammen med Dagmar årligt er på en turistrejse. Endvidere nyder han at passe sin store have og han beskæftiger sig også med reparationer på husets og hjemmets træværk, hvilket han også hjælper venner og familie med.

Laurits dør i januar 1983, 81 år gammel og Dagmar 11 år senere i februar 1994 og de er begge begravet på Hjallerup kirkegård.

mandag den 8. marts 2021

Niels Marinus Klemmensen (1873-1957)

AJOURFØRT
Denne uge skriver jeg lidt om min oldefar (mormors far). 

Marinus kan se lidt brysk ud,
men han er hele livet kendt
som en venlig og tilfreds mand.
Marinus, som bliver hans kaldenavn, bliver født i højsommeren 27. juli 1873 på Kraghede lidt nordøst for Tylstrup. Hans forældre er ikke gift på dette tidspunkt (Det bliver de først tre år senere, da det er åbenbart, at Niels skal have en lillesøster).

Mon han er lidt svagelig ved fødslen? I hvert fald bliver han hjemmedøbt af lærer Thomsen et par uger efter. Og bliver først fremstillet i Øster Brønderslev kirke i slutningen af september.

Ved folketællingen i 1890 er han som 16-årig, tjenestekarl hos forpagter Jens Laurids Jensen i Tylstrup. 

I 1895 er han fra april til september indkaldt til militæret ved 40. Batalion og han bliver genindkaldt en måned i efteråret 1896 og igen en efterårsmåned 1900 efter han er gift og har fået sit første barn. 

Måske han allerede i 1890, som 16-årig tjenestekarl, har truffet den næsten jævnaldrende Katrine fra Tylstrup Nørhede, som han bliver gift med syv år senere. Da han bliver gift i 1897, er han stadig i Tylstrup, måske endnu hos Laurids Jensen.

To år efter vielsen får de deres første barn, en dreng Kaj Martinus (kaldet Tinus), og så får de et par piger i henholdsvis 1903 og 1909 Agnes og Asta, og endelig en lille efternøler, Jens i 1914.

I 1899, ved Tinus’ dåb arbejder Marinus ved banen og derefter er han arbejdsmand, måske stadig ved banen. 

Kort efter ægteskabet flytter de nygifte ind hos hans svigerforældre på Nørheden (Nu: Tylstrup Nørrehede 9). Senest ved svigerfarens død i 1913 overtager de ejendommen, mens svigermor Jacoby bor hos dem til sin død i sommeren 1916. I 1935 har Marinus en annonce i Aalborg Amtstidende, hvori han sætter sin ejendom til salg med 18 tdr land. Efter salget flytter den lille familie ind til Tylstrup by. 

Efter Katrines død i marts 1950 forbliver Marinus i hjemmet, men i 1956 bliver han nødt til at få hjælp og flytter på De gamles Hjem i Tylstrup, hvor han stille sover ind i begyndelsen af 1957. Han bliver begravet på Ajstrup kirkegård ved siden af Katrine.




Spørgsmål jeg gerne vil have hjælp til:
  • Hvor boede Niels Marinus og familien henne før de flyttede ind hos hans svigerforældre?
  • Hvilken adresse flytter de ind til i Tylstrup? Har han arbejde her eller er han stoppet?
  • Hvordan var hans helbred, specielt på hans ældre dage?


fredag den 26. februar 2021

Ole Mouritzen 1734-1802 - Tre koner!

 

Ole Mouritzen bliver født omkring 1734 ved Tolne der ligger mellem Sindal og Frederikshavn. Da kirkebøgerne er gået tabt er nøjagtig datering ikke mulig. Hans forældre kendes heller ikke, men hans far hedder jo efter al sandsynlighed Mouritz til fornavn.

1734 er også det år hvor det lille Guldhorn bliver fundet ved Gallehus i Sønderjylland (Det store Guldhorn var fundet samme sted næsten 100 år tidligere – i 1639) og de bliver som nok bekendt stjålet og støbt om i 1802 – pudsigt nok det år hvor Ole dør.

Første gang Ole nævnes er 1. februar 1770, hvor han ca. 36 år gammel bliver trolovet og gift med den næsten jævnaldrende, Else Johannesdatter, fra Flade (Frederikshavn). Brylluppet foretages i Elling kirke lidt nord for Frederikshavn. Ægteparret slår sig ned i gården, Lille Pinkrog i Tolne, som Ole måske har overtaget efter faderen, og måske endda også er født. De får to piger og to drenge.

Else dør fra ham i 1780 og efterlader ham med tre børn (en dreng er død) under ti år.

For at klare gården og børnene er det nødvendigt for ham at have en kone til at hjælpe. Derfor gifter han sig hurtigt igen (her mangler der nogle sider i kirkebogen og præcis vielsesdato kendes derfor ikke), denne gang med Karen Christensdatter Han er nu oppe midt i 40-erne og han nye kone er lige omkring de 30 år. De får to børn, en dreng og en pige og så dør også Karen, kun 40 år gammel i november 1790. Så står han igen alene, nu med fem børn, hvor de tre ældste 14-20-årige ganske givet hjælper godt til på gården, men han skal ud og finde en ny kone.

Selv om han ikke har Tinder eller andre ægteskabsportaler på internettet, er han hurtig, for allerede tre måneder senere, bliver han 26. februar 1791 gift i Aasted kirke, med Anne Nielsdatter. Han er nu 57 år og hans nye kone er omkring 23, altså næsten jævnaldrende med hans ældste datter. Der er åbenbart liv i Gamle Ole, for i dette tredje ægteskab kommer der i løbet af de næste otte år fem nye småbørn på Stønbakke, hvor han og familien er flyttet til omkring 1796-1797.

Tre koner, der bliver yngre for hver gang han gifter sig, og elleve børn, er noget der kræver sin mand, og det bliver da også for meget for Ole, der dør, mæt af koner, i en alder af 68 år søndag 20. juni 1802. Hans søn, Jens, der bliver min tip2oldefar er kun 2 år da han mister sin far. Jeg er heldig, at Ole var så livlig til lige før sin død.

Ole får sit sidste hvilested på Tolne Kirkegård.

Anne bliver selvfølgelig gift igen snart efter.