Christen Pedersen (Kusk) (1783-1835)

I dag er det 240 år siden at Christen blev født. Derfor et lille skriv om hans relativ korte liv.

Christen er født i sensommeren 1783 på Glimmengård i Hvorup. Han bliver den første af en børneflok på syv. Christen begynder ganske sikkert at hjælpe på gården i en meget ung alder. 

Christen er min tip2oldefar på min mors side af slægtstræet.

Glimmengård er en fæstegård under Rødslet, som ligger ca 300m nordvest for Hvorup Kirke.

 

Glimmengård i Hvorup

Som otte årig bliver han optaget i lægdsrullen, hvor han kan forvente at blive til han bliver 45 år. Han bliver da også indkaldt som soldat i 3. Jyske Regiment i 1804. Han slipper dog forholdsvis let, for hans far, der er midt i 60-erne søger om at få ham fritaget til at hjælpe på gården og han bliver ”dimitteret til faderens hjælp”. Han bliver altså fritaget fordi han skal hjælpe med at drive gården. Ved denne lejlighed bliver hans højde målt til 159 cm, hvilket måske er meget normalt for en mand på denne tid.

I 1805 får Christen en datter med Johanne Christensdatter, der er fra Torpet ved Vadum, men som bor hos Bertel Skrædders enke i Hvorup.

I februar 1809 dør hans far og han overtager Glimmengård og dermed også pligterne til Rødslet. Han skal blandt andet stille heste og vogn til rådighed, samt køre med herskabet. Han bliver derfor, ligesom sin far , i lokalområdet, kaldt Kusk (Kudsk) – Christen Kusk.

I september 1813 bliver han gift i Hvorup kirke med Karen Nielsdatter fra nærliggende Nørre Uttrup. I løbet af de næste 13 år får de en pige og fire drenge. Pigen, Maren Margrethe, er ”krøbling og vanvittig”, så det har givet krævet ekstra arbejde og opmærksomhed og med det hårde liv på gården slider det på dem. Især nok på Karen, som dør, kun 43 år gammel, i sommeren 1829.

Christen gifter sig hurtigt igen. Allerede små fem måneder senere, i november samme år, gifter han sig med Maren Larsdatter fra Lindholm, men som oprindelig kommer fra Klim i Han Herred.

De får en dreng og en pige, men de dør begge før toårsalderen og før Christen dør i april 1835.  Da er han kun 51 år.

Ved skiftet efter Christen, vælger Maren at forblive i fæstet, selv om der er gæld for mindst 120 Rdl. samt en ikke opgjort erstatning for ”brøstfæld” på bygninger, besætning og inventar. Værdien af Christens og Marens indbo er kun på 112 Rdl.

Ane Severine Bech (1820-1847)

 I dag 29. marts 2023 er det 175 år siden min tip-tip-oldefars søster på min mors side af familietræet døde, Her er en lille minderune over hendes korte liv.

Ane Severine bliver født i Sæby mellem jul og nytår 1820 i en familie der et par år tidligere er kommet fra det sydlige Norge. Hendes fem ældre søskende, hvoraf en er død som 5-årig, er alle født i Kragerø og Langesund på Norges sydkyst.

Det er ellers ikke en god tid for Danmark og danskerne i denne tid. Få år tidligere er unionen mellem Danmark og Norge blevet opløst som følge af Kielerfreden efter at Danmark havde tabt i Napoleonskrigene og den deraf følgende statsbankerot.

Det vides ikke hvad årsagen er, men hendes far, der er skrædder, og familien drager i 1824 tilbage til Langesund i Norge, hvor de bor i et par år for så atter at vende tilbage til Danmark. Nu slår de sig ned i Sulsted. Her hjælper hun ganske givet i hjemmet og her går hun også i skole. 

Bjørnkjær hovedgård i Biersted

Efter hun er konfirmeret i Sulsted kirke i maj 1835, hvor præsten skriver, at hun er ”meget god”, både i kundskab og opførsel, skal hun væk fra hjemmet og ud at tjene. Og det kommer hun. Ved folketællingen i 1840 er hun på den tidligere kongsgård, Bjørnkjær i Biersted hos den kendte Glerup-familie. Ved næste folketælling er hun tjenestepige i Algade i Aalborg hos kæmner og opsynsmand ved Befordringsvæsnet, Frederik Wulff.

Hvad hun fejler vides ikke – er hun syg eller har hun være ude for en ulykke - men i 1847 er hun i hvert fald indlagt på Aalborg Civile Sygehus i Søndergade. Her dør hun, kun 26 år gammel i slutningen af marts.

Man kommer let til at tænke, at hvis hun ikke var død så ung, var hun, med hendes skudsmål fra præsten og de fine tjenestesteder hun har haft, måske været på vej til at bryde ud fra sin sociale baggrund.

Ane Dams Gade - Anne Pedersdatter Dam (1828-1892)

 En stille pige bliver 195 år i dag.

Anne (oftest nævnt som Ane Dam) blev født i marts 1828 i Nørresundby og hun kom til at bo ugift der hele sit liv. Hun forblev i hjemmet hos sine forældre indtil de døde. Hendes mor døde allerede da hun kun var 12 år i 1840.

I 1870, et år før hendes far døde, angives det at være i Rådstuestræde. Næste gang hun registreres er hun gårdejer i Brogade 5 nede ved havnen, hvor hun også bor ved sin død.

Hun lod mindre end en måned før sin død i 1892, oprette et legat, til ære for hendes forældre, med en formue på 3.000 kr, ”Peder Dam og hustru Rebekka Nielsdatters legat”, der kunne uddeles til ældre piger eller enker af middelstanden i Nørresundby. Endvidere skulle der årligt af renterne, anvendes 10 kr til vedligeholdelse af hendes og hendes forældres gravsteder.

I Nørresundby er Ane Dams Gade, der er en sidegade til Østergade op mod Skanseparken, opkaldt efter hende.

Hun døde af kræft i svælget et par måneder efter hendes 64 års fødselsdag i 1892. Hun er begravet på Nørresundby kirkegård, hvor hendes sten stadig er bevaret.

NB: Den meget kendte forfatter og historiker Chr. Petresch-Christensen skriver i sit store værk om Nørresundbys Historie: ”Fra mine Barneaar husker jeg saa tydeligt Frk.Dam, som hun sad ved sit Vindu og nikkede venligt til de mange forbipasserende, som hilste paa hende, og der var gammeldags hyggeligt inde i hendes pyntelige Stuer, der var præget af Smagen af Christian VIII’s Dage; hun selv svarede til Hjemmet, hyggelig og gæstfri som hun var mod store og smaa; hun havde sikkert kun Venner”

Anders Martinus Pedersen (1863-1933)

 

Et år før 2. Slesvigske Krig (den vi også kender som Krigen i 1864) brød ud bliver Anders Martinus Pedersen født torsdag 5. marts 1863 i Hvorup, som den 9’ende og sidste i Peder Christensens og Maren Mickelsdatters store familie. Reelt er familien ikke så stor, for fem af hans ældre søskende er død i en meget tidlig alder.

Martinus, som han kaldes i daglig tale, er født på Glimmengaard, som er en gård der ligger i rækken af gårde nord for kirken, det der kaldes Smalby.

Han mister sin far i vinteren 1869 da han kun er fem år gammel. Hans far blev kun 48 år.

I foråret, 1. søndag efter påske, den 8. april 1877 bliver han konfirmeret i Nørresundby kirke og præsten skriver at hans kundskaber (og det er jo hans dygtighed til at lære de religiøse skrifter udenad, der menes) er gode og at han opfører sig meget godt.

På dette tidspunkt er han selvfølgelig for længst begyndt at hjælpe sin mor med gårdens daglige opgaver, og det er mange. 

Elsmine og Martinus Pedersen

Ni år senere, 16. november 1886, da han er 23 år, bliver han gift med sin halvkusine, 20-årige Elsmine Johanne Olsen fra det nærliggende Voerbjerg. Deres morfædre er brødre. Det med det nære familieskab er ikke usædvanligt i området. Rigtig mange af familierne i Hvorup har nære familiemæssige relationer.

I løbet af de næste tyve år gør han sine forældre kunsten efter og får ni børn. Af dem er er en der dør som spæd og to dør barnløse i midten af 20’erne.

Allerede før giftermålet har han overtaget Glimmengaard og hans mor bor nu på aftægt på gården til hun dør i 1901.

Omkring århundredeskiftet bliver Martinus valgt til grandefoged i Hvorup, hvilket han er indtil 1930. Endvidere sidder han i Sundby-Hvorup sogneråd fra 1909-1913, hvilket jo tyder på at han er velanset i lokalsamfundet.

Glimmengaard er en stor gård på 90 tdr land som er spredt vidt omkring: Nørre eng ved Hvorupgård tre km fra gården, Nymarken to km borte, kæret og mosen 1-2 km og hjemmemarken lige omkring gården.

Dyreholdet er på 12-14 køer, ca 20 ungkreaturer, 6-7 heste, masser af svin og selvfølgelig høns og ænder.

Dertil kræves, ud over familien med de mange børn, et folkehold på to karle og af og til en husmand samt 2-3 tjenestepiger.

En af børnene betegner hjemmet som meget gæstfrit, og også for børnenes kammerater stod døren åben, hvilket gjorde at der var liv og lystighed i huset. Martinus og Elsmine angives at være ungdommelige og glade højt op i årene. Hvis det gik lidt for livligt til indendøre, så havde Martinus altid noget arbejde ude i det fjernest hjørne af marken der skulle klares. Så blev der ro i huset.

Det er altså en veldrevet gård, som Martinus og Elsmine kan overlade til næste generation. Traditionen med at leve på aftægt hos næste generation på gården findes ikke mere, så Martinus og Elsmine flytter ind i et hus på Bertel Holts Vej i  Lindholm. Her dør Martinus af nyrebetændelse 26, oktober 1933 i en alder af 70 år. Han bliver stedt til hvile på Hvorup kirkegård.

Hans kone overlever ham med 25 år og dør på Aalborg Plejehjem i Aalborg Vestby i 1958.

Kirstine Bertelsdatter (1823-1914)

Kirstine er født 27. februar 1823 i Hvorup. Hendes forældre, Berthel Justsen og Ane Erichsdatter, har tidligere fået hendes storebror og får tre år efter en lillesøster til hende, og så har hun to meget ældre stedsøskende fra hendes fars tidligere ægteskab. Hendes far dør da hun er 18 år og hun stadig bor hjemme.

Hun er blevet konfirmeret i Hvorup kirke, hvor hun også i oktober 1854, som 31 årig, bliver gift med Jens Christensen fra øen Egholm (Han tænkte bestemt ikke på, at der et par hundrede år ud i fremtiden skulle bygges en motorvej hen over Egholm og hans fødehjem).

I løbet af de næste 11 år føder hun 3 børn, som alle får lange og gode liv.

Hun dør lige før jul 1914, fire år efter sin mand, og for øvrigt lige efter 1. Verdenskrig er brudt ud.

 Det er ikke lykkedes af konstatere, at hun i sit 91 år lange liv, har været uden for Hvorup. Det kan selvfølgelig være, at hun har været i Nørresundby for at handle, og her bor hendes datter også. Måske har hun endda gået over pontonbroen og besøgt sin søn og hans familie, der bor på Nordvestvej i Hasseris. Men det kan nok slet ikke tænkes, at hun har besøgt sin yngste søn, der, da hun var 60 år, bliver gift og slår sig ned i Frederikshavn.

I vore dage kan det være svært at forestille sig, ja ligefrem være skræmmende, at leve hele sit liv inden for kun ganske få kilometer fra sit fødested.

Niels Christian Jensen (1823-1886)

Niels Christian blev født midt i februar 1823 på gården Sølvkær i Voer sogn. Han blev dagen efter fødslen hjemmedøbt og blev fremstillet i kirken på skærtorsdag få måneder senere. 11 år senere er familien flyttet til Ørsø i Dronninglund sogn, hvor han også blev konfirmeret i påsken 1837. 

Efter at have været tjenestekarl nogle steder, bl.a. på Dronninglund Hovedgård, ernærede han sig de følgende mindst 30 år som skrædder.

Da han var næsten 30 år blev han gift med den 10 år yngre Anne Marie fra Dronninglund sogn. I løbet af de næste ca 25 år fik de ikke mindre end 10 børn hvoraf to piger døde i deres første år. Deres første barn fik de dog allerede 3 måneder før de blev gift.

Efter vielsen kom Niels Christian og Anne Marie til at bo i Lille Fælden ved Ørsø i Dronninglund sogn, og her boede de resten af deres liv. Niels Christian døde, 63 år gammel, lige før jul 1886 af lungebetændelse og er her angivet som husmand. Han har jo nok både dyrket sin lille jordlod og virket som skrædder. Så vidt vides levede han hele sit liv inden for en afstand af ca 20 km fra sit fødested. -----oOo----- En af deres drenge, Christen Martinus, emigrerede som 24-årig, i 1881 til USA og har, med udgangspunkt i Iowa i Midtvesten, siden fået mange hundrede efterkommere, der nu er spredt over hele USA. Han havde dog godt en måned før afrejsen fået en datter i Try ved Dronninglund, som han rejste fra og aldrig siden var i kontakt med.