Micoline Marie (Pedersdatter) Nielsen (1850-1927)

I dag ville min oldemor (min morfars mor) være blevet 175 år gammel.

Micoline omkr. 60 år

Micoline blev født lige midt i århundredet, i 1850, som andet barn i en søskendeflok der nåede op på 4 drenge og 4 piger. 2 af drengene døde ganske vist som helt spæde, så reelt var der 6 børn i familien. Hun blev født på Byrisgård i Hvorup – den store helt nye gård bag kirken, som hendes far tidligere samme år er blevet færdig med at opføre.

Nu var det jo ikke en fattig familie, hun var født ind i, og der har sikkert også siddet et godt hoved på hende, for præsten giver hende ”meget godt” i både kundskab og opførsel, ved hendes konfirmation lige i slutningen af krigen 1864.

Hun var derfor et passende parti for Morten Nielsen, der var møller på Hvorup Mølle mindre end 1 km sydvest for Byrisgård. Han passede møllen for sin mor efter at hun blev enke i 1867 og nogle år senere, efter at han og Micoline blev gift, i 1877, overtog han gården og møllen, mens hans mor kom på aftægt.

Micoline levede jo på den tid hvor motorkraften, og lidt senere elektriciteten gjorde sit indtog. Derfor omlagde hun og Morten lidt efter lidt møllen, for til sidst at nedlægge den helt, og gik fuldt ind som landbrugere. De havde, over tid, købt mere og mere jord, så der blev en bedrift de kunne leve af.

Ud over at skulle hjælpe i møllen og senere i landbruget, havde Micoline nok at gøre, med at passe de 5 "møllesønner" de fik.

Selv om det nok var blevet diskuteret i et år eller to, så var Micoline helt sikkert ikke glad, da 2 af hendes sønner i april 1899, sagde farvel og emigrerede til USA. Det har ikke været rart, at vide, at hun måske aldrig nogensinde skulle se dem igen. Og hun har nok været helt sønderknust, da hun 5 år senere, får brev fra USA, hvor Christian forklarer, at Marius er død af lungebetændelse, kun 23 år gammel.

Til gengæld har glæden så været så meget større da Christian, i 1919, var på besøg fra USA i et par måneder.

I 1927 fejrer Micoline og Morten guldbryllup, men på det tidspunkt er hun stærkt mærket af en hjerneblødning, som hun fik et par år før, og hun er sengeliggende det meste af tiden, uden den helt store kontakt til omverdenen.

Hun døde da også kun 3 måneder efter guldbrylluppet i en alder af 76 år.

Jeg ville blive glad for yderligere oplysninger om Micoline:

• Det er ikke nogle specielle oplysninger. Blot generelt alt hvad der kan berettes om hendes liv og levned.

Otto Thomsen (1891-1918)

Otto ca 20 år gammel
Photo: Michael Belis - Find a Grave

Otto bliver født 28. april 1891 i Hvorup lidt nord for Nørresundby i midten af Lars Peters og Laura Johannes kæmpe børneflok. Det er her i den østlige del af sognet, på faderens gård, Rimbakgaard, i Hvorup Enge ved Hjørring Landevej, han vokser op.

I 1905 bliver han konfirmeret i kirken to uger før sin 14-års fødselsdag.

I 1911 kan vi se, at han, som 20-årig, stadig bor hos forældrene og er landarbejder.

I 1912 sker der store omvæltninger for ham. Han siger farvel til familien og gården i Hvorup, tager toget til København og går torsdag den 21. marts ombord på dampskibet ”United States”. To uger efter er han i New York, hvorfra han rejser til Newell i det centrale Iowa, hvor han åbenbart har fået arbejde hos en bekendt, Niels K______.

I den første tid efter hans ankomst, må der have været en ivrig debat, for 10 dage efter hans skib, ”United States” ankom til New York, stødte ”Titanic” ind i et isbjerg og sank med et tab af 1514 menne.skeliv. Det har nok givet stof til eftertanke.

Han bliver dog kun i USA et par år, for det viser sig, at han allerede i 1915 igen tager en tur, med samme skib fra København til USA. Denne gang med afgang fra København, Kristi Himmelfartsdag, torsdag 13. maj, og denne gang er sejlturen en dag hurtigere, men han rejser igen til Newell i Iowa, hvor han nu skal bo hos sin storebror, Thomas.

På et tidspunkt er han flyttet til Minnesota, for i sommeren 1918 bliver han her indkaldt til militæret. Herfra bliver han sendt til 54th Pioneer Infantry Division i Camp Wadsworth, South Carolina og umiddelbart efter til Camp Stuart i Virginia. Kun lidt mere end en uge senere går han ombord på enten ”S/S Duca d’Acosta” eller ”SS Caserta” for at indgå i kampen i Den store Krig (1. Verdenskrig) mod Centralmagterne (Tyskland & Østrig-Ungarn) i Frankrig.

Det tyder ikke på, at han har fået meget uddannelse i kamp og udstyr før han skulle i kamp.

Efter 14 dage på Atlanten landsættes regimentet i Brest på den yderste vestligste spids af Frankrig. I løbet af den næste uge bliver han og regimentet transporteret med tog til Clermont-skoven meget tæt på frontlinjen ved Meuse-Argonne, hvor de ankommer25.september.

Otto's mindekors på 
Meuse-Argonn American Cemetery

Hvad der herefter er sket er lidt uklart. Det står dog klart, at Otto samme dag, sammen med mange sårede og døde, bliver sendt til hospitalet i Lille, tæt på den Belgiske grænse.

Er han selv blevet såret eller er han blevet syg? Det kan tyde på, at han er syg, for kun ti dage efter at have forladt sit regiment dør Otto af lungebetændelse på hospitalet.

Otto bliver begravet på det der bliver til Meuse-Argonn American Cemetery, der har det største antal amerikanske soldater der døde i Europa.

Hans navn er også indhugget i mindemuren i Marselisborg Mindepark i Århus.

 

Så kan man jo tænke – Hvis Otto var blevet i Danmark, var han ikke kommet i krig og ville så havde overlevet.

Min relation til Otto:    Tipoldeforældres barnebarn

                     Peder Mikkelsen / Maren Nielsdatter

Micoline Marie Pedersdatter                Laura Johanne Pedersdatter

Peder Nielsen                                     Otto Thomsen

Katrine Nielsen

Flemming Pedersen

Der skal lyde en stor tak til Per Thomsen, som i Sundsholmeren nr 165, fra Nørresundby/Sundby-Hvorup Lokalhistoriske Forening, har skrevet en artikel om Otto og som jeg har "lånt" en hel del fra.

Jens Peter Valdemar Jensen (1884-1908)

Jens Peter der er født i Tangelbjerg hus i Hellevad i det sydlige Vendsyssel, bliver Niels Peter og MarieJensens førstefødte to år efter deres vielse. I kirkebogen står der. ”Moderen nedkom under et interimistisk ophold hos hendes fader”. Her af kan det tænkes, at han måske er blevet født for tidligt, Andre årsager kan selvfølgelig også tænkes for Jens Peters forældre boede på det tidspunkt i Vejgaard i Aalborg og de kan være på vej til at flytte til Pulshusene i Voer.

Det er i hvert fald i Pulshusene han bor i hele sin barndom og ungdom og hvor han sikkert tidligt har skullet hjælpe sin far med husmandsbruget.

Søndag den 17. april 1898 bliver han konfirmeret i Voer Kirke af sognepræsten fra Albæk, Lauritz Haagen Müller der anmærker at hans kundskaber kun er til ”Godt –”, men hans opførsel er ”Meget godt”

Han kommer omkring 1907 i lære hos træhandler Kristen Pedersen Endelt i Dybvad by ca fem kilometer nord for hjemmet.

Læretiden bliver dog ikke lang, for 10. februar 1908 dør han som følge af en hjertesygdom. Lægen var allerede tilkaldt, for i dødsattesten er angivet, at Jens Peter dør fem minutter før lægen ankommer. Lægen forsøger genoplivning men har ikke held med det. Lægen noterer, at Jens Peter ikke har søgt læge i flere år og han har haft problemer med hjertet i otte år, som følge af et trauma. Hvad traumaet består i, er ikke angivet. 

Jens Peter bliver kun 23 år gammel.

Han begraves på Voer kirkegård.

Min relation til Jens Peter:  Grandonkel (Min farmors bror)

                     Niels Peter Jensen / Marie Olesen

Cecilie Margrethe                                Jens Peter Valdemar Jensen

Jacob Bent

Flemming

Kender du, er du i familie med, eller har du flere oplysninger om Jens Peter, må du meget gerne kontakte mig